Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bredo Morgenstierne: Sibbern og ministerkrisen i 1861
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bredo Morgenstierne.
af vore Statsraader ud? Heraf kunne vi bedømme det Svenske Folks Følelse,
og Bitterheden mod Broderfolkets Regjering vil forplante sig til Broderfolket
selv. Jeg finder slig Politik skadelig for det gode Forhold mellem de tvende
Folk, hvilket jeg som en trofast Unionsmand vil søge at befæste saalænge jeg
kan; og jeg slutter mig ikke til en saadan Bitterheds-Politik, der opriver de
sidste Bester af Unions- Capitalen.
Det er disse Betragtninger, hvilke jeg har antydet i alle mine foregaaende
Breve, som have bevæget mig til, hvor forvildet min Mening end kan ansees
at være at udtale mig imod Tilraadeligheden ogsaa af den anden Antydning,
jeg har paapeget.
I Deres Brev af 28de October har Herr Statsraaden yttret, at «de to af
mig paapegede Punkter bleve især omdiscuterede med Alvor, saavel paa Grund
af deres s t ore Betydning» etc. etc. Disse Punkter maae altsaa dengang
have været tillagte megen Vægt, uagtet de i Herr Statsraadens sidste Brev nu
kun behandles som «enkelte Argumentationer i det Hele».
Det kan være, at der ligger Vægt paa at fremstille Motiverne for min
Afskeds Ansøgning fra et constitutionelt Standpunkt som intet betydende; og
ved at fortie ethvert Motiv i min Ansøgning har jeg ogsaa givet Enhver Anled
ning til at dømme derom efter egen Indgivelse. Jeg har nemlig ikke villet
skade Sagen, og er derfor forbleven taus; men for mine Colleger i Statsraadet
maa jeg dog endnu engang belyse min constitutionelle Opfatning af min Stilling:
Jeg fremstillede længesiden saavel for Herr Statsraaden som for Statsraad
Birch min Overbeviisning med Hensyn til de angivne Punkter, og i mit Brev
af 17de October til Statsraad Birch, i Svar paa hans af Ilte s. M., hvori han
yttrer, «at der var liden eller ingen Sandsynlighed for at han i «Realiteten
vilde komme til et andet Resultat», udtalte jeg just til Følge af Herr Stats
raadens Bemærkning i et af Deres Breve, hvilken Bemærkning gik ud paa: «at
det ikke vilde kunne gaae an, at nogen af de øvrige Raadgivere tilførte, at det
eller det ikke burde være sagt i Indstillingen» at jeg med denne Bemærk
ning for Øie, og ledet af Hensyn til hvad jeg saaledes skulde burde undlade
samt paa den anden Side af Hensyn til hvad jeg efter min Overbeviisning
burde gjøre, vilde ved Udtrædelse af Statsraadet stille mig udenfor al Medvirk
ning paa Sagen. Dette samme yttrede jeg omtrent til Herr Statsraaden i
mit Brev til Dem af 17de October, uagtet jeg af senere Breve fra Herr Stats
raaden har erfaret, at dette ikke optoges for «alvorligen meent», Noget som
jeg knap forstaaer.
Det maatte altsaa være kjendt for den Norske Regjering, endog inden
Sagen discuteredes i fælles Møde, at jeg under givne Eventualiteter var bestemt
paa at afgaae.
Herr Statsraaden og de øvrige Herrer i den Norske Regjering, der dele
Statsraad Birchs Overbeviisning om det Nyttige og Nødvendige i «Antydnin
gernes» Bibeholdelse, sluttede sig selvfølgeligen til den hele Indstilling; men
for mig, som ikke kunde dele denne Overbeviisning, for mig var Stillingen
ganske anderledes. Om jeg vedblev i Statsraadet, maatte jeg være forberedt
paa, saasandt en Mand har at følge sin egen Overbeviisning, paa et senere
Stadium af Sagen, hvor ogsaa min Medvirkning indtraadte, at optræde mod
den Norske Regjering. Jeg maatte, uagtet jeg havde været deelagtig i de
Antecedentia, hvilke Statsraad Birch og Regjeringen vare bestemte paa at drage
320
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
