Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bredo Morgenstierne: Sibbern og ministerkrisen i 1861
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bredo Morgenstierne.
henseende maatte man vel indrømme ham ret til at handle
ud fra sin overbevisning. Og han faar ialfald dele bebrei
delsen med Stang og hele den nye regjering, med storthinget
i 1863 og med unionskomiteens medlemmer.
Sibbern var en varm unionsven og saa unionens betryg
gelse og et godt forhold mellem de to riger som sit politiske
hovedmaal. Da storthinget i 1871 forkastede unionsforslaget,
ansaa han sin politiske mission som mislykket og traadte ud
af raadet. Hvorledes herunder ogsaa tanken paa forholdet
til Birch-Beichenwald og Motzfeldt gjorde sig gjældende,
finder sit udtryk i hans ovenfor nævnte optegnelser fra be
gyndelsen af 90-aarene, hvor det herom heder: «Sagen havde
imidlertid i den Stilling, hvori den var kommen, foranlediget
et Brud mellem mig og de afgaaede Statsraader Birch og
Motzfeldt, hvilket berørte min Følelse; og da den senere
Unions-Comites Forslag forkastedes af Storthinget i 1871, og jeg
saaledes ikke saa mit Ønskes Maal opfyldt, men ogsaa af
politiske Grunde tog min Afsked, var ogsaa som medvirkende
den Følelses-Grund tilstede, at jeg nu, ligeoverfor Birch og
Motzfeldt, heller ikke havde lykkets i Bilæggelsen af den
Sag, som dengang havde fremkaldt Bruddet mellem os.»
Den som mest tog sig nær af bruddet mellem de tidli
gere venner hvilket brud forøvrig i tidens løb væsentlig
blev læget var kanske Dunker. Det har sin interesse at
se, hvad han skriver herom i et brev til Sibbern af Ilte de
cember 1861, hvilket jeg efter brevets indhold ikke tror, det
nu kan ansees som en indiskretion at offentliggjøre. Det
heder her bl. a. : «At alle mine Venner saaledes er ude af
Begjeringen vilde vistnok synes mig en Ulykke under alle
Omstændigheder; men den største Bitterhed ligger i Maaden.
Jeg har under Krisen anvendt alle Kræfter for at
hindre som Ven Brudet mellem Vennerne. Medens jeg skrev
Brev paa Brev til Dig for at søge at formaae Dig til at holde
fast ved den fælles Sag, uagtet den ikke gik efter Dit Ønske,
arbeidede jeg her for at bringe Vennerne her til at give efter
for Dit Ønske og stryge de farlige Steder. Jeg tror ogsaa
med Bestemthed, at dette sidste vilde have rykkets mig, der
som det ikke havde været for seent. Jeg fik nemlig intet
om Sagen at vide, førend den Aften, da Indstillingen allerede
var underskreven af samtlige Statsraader, og den følgende
330
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
