- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Tyvende aargang. 1909 /
342

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Krogvig: Indhold og form

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

A. Krogvig.
Den var neppe mere end et vidnesbyrd om den guld
alderbegeistring, som til alle tider har været fælles for de
yngste og de ældste aarsklasser. Begge parter føler bittert
savnet av «dypere livsindhold» i samtidens kunst og literatur.
Og dens form er næsten bestandig «søkt» eller «uklar», naar
den da ikke bent frem er «daarlig». Til at berike vor for
staaelse av de angrepne aandsværdier er disse anker ikke
videre skikket, men de fortæller unegtelig ikke saa litet om
de misfornøiede selv. Netop dette skille mellem indhold og
form er betegnende. Det viser, at de strenge dommere enten
ikke har lært at læse endnu eller er naadd dit, at de ikke
evner andet end at læse opigjen. Thi den fornyelse, de venter
paa og kræver, ligger netop i den nye form, som de værger
sig mot. Der gives i kunst ingen anden fornyelse end for
mens. En forfatter blir ingen kunstnerisk nyskaper, fordi
om han drar et nyt samfundslag, en ukjendt landsdel eller
en fersk social eller filosofisk anskuelse ind i literaturen. Det
kan journalistisk, politisk eller videnskabelig set være en for
tjenstfuld handling, men det behøver ikke at være nogen
kunstnerisk bedrift. Om det skal bli en slik, beror paa forfat
terens evne til at bruke sit eneste redskap: sproget, av
hænger av, om han er kommet mennesker, natur eller idéer
saa nær, at de taler til ham med sine egne ord. Thi ordenes
uavladelig vekslende værd og betydning, rytmens skiftninger,
billedernes lyskraft kort sagt selve sprogets liv er det speil,
der sikrere end nogen eksakt videnskaps kan vise os hæn
delser og skjæbner, tolke os lov og mening.
Saaledes opfatter jeg det kunstneriske princip i den unge
norske digtning, hvis centrale kraft er Hans E. Kinck. Og
det er netop denne Kincks intense følelse for levende form,
hans rytmiske rigdom, der har skapt hans ry for ulæselighet.
Dette er paa det sisste yderligere blit befæstet ved opdagelsen
av, at han er en fortræffelig fdolog. Dr. Hjalmar Christensen
har nylig sat opdagelsen paa tryk i «Dagbladet», og denne
videnskapsmand, der hittil lykkelig har holdt sig klar av de
fleste former for menneskelig viden, anser sig tydeligvis nu
befriet for enhver videre befatning med et saa besværlig for
fatterskap. Derved er intet at gjøre, og han finder nu des
uten allikevel saa ofte og saa billig en anledning til at hen
rykkes i vor literære urtegaard. Men værre er det med
342

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:24:53 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1909/0350.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free