Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Krogvig: Indhold og form
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. Krogvig.
Naar dette ikke kan siges om Johan Frederik Vinsnes’
store roman «Speilet», skyldes det ikke, at forfatteren har
stillet sig nogen ringe opgave. Han har villet skrive en
familiekrønike, følge en æt gjennem et aarhundrede, skildre
dens liv under skiftende tiders vilkaar og vise aarsakene til
dens opløsning og undergang. Men hverken hans viden eller
hans kunstneriske evne har staat paa høide med opgaven.
Boken falder fra hinanden i en række historier, der litet eller
intet har med hverandre at gjøre, og som heller ikke hver
for sig er videre betydelige.
Uheldigst er de avsnit, der fortæller om gamle dage. De
faa kulturhistoriske træk, han meddeler, er som oftest urigtige.
Han aner f. eks. ikke, at brændevinsbrændingen var fuld
stændig fri hertillands fra 1816 til 1845, og at der i et hvert
fald i de bygder, han skriver om, dengang brændtes brænde
vin paa saa at si hver eneste gaard. Han lar derfor en
privilegeret landkræmmer, Vinsnes kalder ham forresten feil
agtig landhandler, lide de forfærdeligste samvittighetskvaler
over al den ulykke hans lovhjemlede brændevinshandel an
retter, skjønt det neppe i de tider vilde faldt nogen oplands
bonde ind at dra til kræmmeren for at faa sig en dram.
Stort bedre er heller ikke hans kjendskap til Oplandenes
sed og skik. Men over al beskrivelse kostelig er hans forsøk
paa at gjengi talesproget fra det nittende aarhnndredes be
gyndelse. Sin kundskap om det maa han ha hentet i andagts
bøker og kancelliskrivelser. Hør bare, hvad han lar en ung
pike svare sin søster paa hendes bebreidelser, fordi hun vil
gifte sig med en gammel kar: «Kjære søster min, tal ikke
saaledes. Gjør det ikke sværere for mig at fare herfra, end
det allerede er. Kjære søster min, laste ikke du den gode
mand Jeppe Graah, min fæstemand for Gud, som jeg har
givet mit ord og løfte.» Dette skal være talesprog fra om
kring aar 1800. I virkeligheten snakket man dengang om
trent som nu. Men hr. Vinsnes er i det hele tat som sprog
kunstner en kuriositet. Han travesterer i denne bok med
ufortrøden iver de fleste stilarter mellem høisangens og
kinematografprogrammernes. Han skriver bibelsk, holbergsk,
gebrokkent hedemarkisk, fersk Kristiania-jargon og apoteker
latin i broget omskiftelighet. Engang imellem kan rigtignok
hans sprogkundskaper bli temmelig besværlige, som nåar han
346
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
