Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Darwin og Malthus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Collin.
forestilling, som laa snublende nær. Det var ikke blot Darwin og
Wallace, som efter læsning av Malthus uavhængig av hinanden
faldt paa at anvende denne tanke til forklaring av arternes
fremskridt. Allerede i 1818 hadde dr. W. C. Wells og i 1831
en anden englænder, Patrick Matthew, skitseret tanken om
det naturlige utvalg. lalfald den sidste maaske under indflydelse
av Malthus’s verk. At saaledes ikke mindre end fire eng
lændere 1, den ene uavhængig av den anden, faldt paa den
samme skarpsindige tanke, blir lettere forstaaelig, nåar vi
erindrer, hvad der ovenfor er fremhævet, nemlig at flere
steder i Malthus’s berømte verk la denne tanke likefrem
snublende nær. Hvad der trængtes for at finde ideen om
det naturlige utvalg, var foruten en stor fortrolighet med
biologiske kjendsgjerninger og en utholdende søken efter
en sammenfattende generalisation netop den trang til et
forholdsvis lyst og kjærlig syn paa naturen og menneskelivet,
som vi finder hos Darwin og Wallace.
Tanken om et naturlig utvalg ved elimination av de
mindre livsdygtige laa heller ikke fjernt for andre nationers
forskere. Den franske filosof Alfred Fouillée har gjort
opmerksom paa, at Auguste Comte, positivismens berømte
grundlægger, hadde været inde paa den samme tanke.
Men det var visselig ikke tilfældig eller ufortjent, at denne
nye begrundelse av utviklingslæren kom til fuld utfoldelse
netop i England. Den engelske dyrevenlighet hadde paa en
dobbelt maate forberedt Darwin’s og Wallace’s verk, paa én
gang teoretisk og praktisk: ved at utvikle lidenskapen for
studiet av dyrenes og planternes liv og den ikke mindre
sterke iver for at fuldkommengjøre dyre- og plante-arter,
gjennem kunstig utvalg.
At avstamningslæren oplevde sit første gjennembrud
i Frankrike, gjennem Lamarck, kraftig forberedt av Butfon,
hænger efter mit skjøn sammen med, at dette land, hvor
en ophobning av sociale, politiske og religiøse misbruk frem
kaldte en vældig gjæring i sindene, hadde et særlig behov
for den optimistiske naturpantheisme og hele den nye frem
skridt-tro og den dermed sammenhængende social-økonomiske,
politiske og religiøse revolutionære bevægelse.
1 Dertil kommer dr. Whewell, som antydet tanken blot for straks at av
vise den. Se G. J. Romanes, Darwin and after Darwin, I, 442.
362
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
