Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Darwin og Malthus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Collin.
uskyldige børn, og naar «prøven» er særlig streng for de fat
tige. Ifølge Malthus’s theologi, videre utviklet av en senere
engelsk erkebisp (Sumner), blev det næsten like saa vanskelig
for de fattige at komme ind i himmerikes rike, som det ifølge
kristendommens stifter er det for rikfolk. Hvis avpasning av
folkevekst efter næringsmidler er en væsentlig del av jorde
livets store prøve, da maa vel alle tiders proletarer ved domme
dags-censuren faa karakteren «ikke bestaat». Og dyrene,
skal ogsaa de av et kjærlig forsyn optugtes ved hungersnød
og krig til at utsætte med at stifte familie?
Forestillingen om hungersnød, krig, allehaande sygdomme
og laster som en naturnødvendighet for alle tider lod sig i
hvert fald ikke forene med et kjærlig menneskelig for
syn paa denne jord. Darwin’s og Wallace’s teori om mil
lionaarig fremskridt mot mere og mere vidunderlig fuld
komne livs-former, gjennem det naturlige utvalg i kampen
for tilværelsen, denne teori er, naar vi hetragter den i lys
av den nyere tids store kulturhistoriske hølgegang, alene det
første epogjørende skridt til en videnskabelig befæstelse av
en forhaabningsfuld og samtidig haardfør verdensanskuelse, en
mere virkelighetstro fortsættelse av ny-renæssancens store forsøk.
Efter Darwin og Wallace har yngre forskere med mere
og mere uimotstaaelige argumenter paavist, at der i den
Darwin’ske teori endnu er en sterk levning av Malthus’s
farvehlinde sortsyn. Mænd som Espinas og Jean de Lanes
san i Frankrike, professor Kessler og fyrst Krapotkin i Rus
land, professorerne Romanes, Henry Drummond, D. C. Ritchie
og andre i Storhritannien har fremhævet, at associationen
og den gj ensidige hjælp i livskampen har spillet en like saa
stor eller sandsynligvis endnu større rolle i livs-fremgangen
end den hrutale utryddelse av medheilere. Forøvrig hadde
allerede Wallace i et verk fra 1870 og Darwin i 1872 (delvis
paavirket av W. Ragehot og Francis Galton) nævnt, at det
naturlige utvalg maatte ha hegunstiget utviklingen av sociale
dyder, grundstammen i den menneskelige moral.
Andre forskere, som den tyske professor Karl Groos,
har fremhævet, at ved siden av kampen har ogsaa leken
spillet en overordentlig stor rolle. Og endelig har professor
Weismann utkastet den tanke, at livs-konkurransen og det
naturlige utvalg av de mere livsdygtige spirer sandsynligvis
364
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
