Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Darwin og Malthus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Darwin og Malthus.
kræfternes sammenføininger paa denne jord og spille dem
sammen, som en komponist sammenspiller toner, til nye og
mere samklingende forbindelser.
En paa den biologiske udviklingslære støttet samfunds
videnskap vil efter al sandsynlighet kunne bidrage mægtig
til en fornyelse av det religiøse liv, ved at stille kultur
mennesket en klar og fængslende religiøs opgave : den at ar
beide videre ikke alene paa menneskets skabelse, men
ogsaa paa fuldkommengjørelsen av dyr og planter og de
storartede forbindelser av uorganiske kræfter, der er indfor
livet som hjælpetropper i de menneskelige forbund. Av
særlig interesse er spørsmaalet om, hvorvidt en religiøsitet,
grundet paa den nye skabelseslære og forenet med den leve
dygtige kjerne i den største av de gamle religioner, vil kunne
gripes av de arbeidende klasser og hjælpe dem til at hvælve
en høiere himmel over sit likhets- og lykke-krav end den
positivistiske tids ofte temmelig lavthængende, stjerneløse
sky-tak. Eftersom arbeidernes voksende længsel efter egen
jord og egne hjem skaper den nye bytype, som allerede
er ifærd med at vokse frem i nutidens have-byer (garden
cilies), som Bournville, Port Sunlight og Letchworth i Eng
land, vil den følelse kunne trænge ind i arbeidernes be
vissthet, at der er en dyp religiøs tilfredsstillelse i det
at faa bedre og bedre nyttevekster til at vokse frem av
mulden, eller i at opale mere og mere fuldkomne hjæl
pende husdyr, og allermest i at opfostre i frie hjem en
slegt av mere og mere fuldkomne menneskebarn. At der
ligger fromhet i det at frembringe, og gudsdyrkelse i at ar
beide (laborare est orare), det er ikke blot en gammel kultur
tanke, som i middelalderen bidrog mægtig til fornyelsen av den
europæiske civilisation, men det var ogsaa (hos digtere og tæn
kere som Goethe og Carlyle) en av ny-renæssancens ledende
og inspirerende tanker. En paa utviklingslæren støttet reli
giøsitet vil sandsynligvis kunne bli de nye have-byers from
het og danne det ideelle sambaand, som atter engang, like
som i oldtid og middelalder, vil stifte et virkelig organisk
by-samfund, leiret om en fælles hellig arne, eller overvaaket
av det samme vidtskuende taarn og ringet sammen av fælles
klokker til fest for menneskenes trofaste, barnetrygge for
bund med hemmelighetsfulde kosmiske magter. Netop i det
369
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
