- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Tyvende aargang. 1909 /
378

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Jean Calvin. 10de juli 1509—10de juli 1909 - I. Personligheden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1 Opp. XXI, s. 121.
* Opp. XXI, p. 222.
Gerhard Gran.
denne gang har fortalt sandt; man behøver jo ikke derfor at
mene, at Calvin var en ordinær sladrehank; men det lar
sig neppe negte, at hans retfærdighedsfølelse hele hans liv
igjennem var af den art, at han ansaa den skyldiges afstraf
felse for mindst ligesaa vigtig som den uskyldiges frikjendelse;
og hertil kommer, at den katolske annalist paa dette punkt
stemmer overens med Beza, Calvins discipel og beundrer,
hvem ingen mistænker for at ville sværte sin lærer og herre,
og som fortæller, at faren tidlig hadde bestemt Calvin til
det teologiske studium, fordi «han allerede i en spæd alder
var saa vidunderlig religiøs og en streng dommer over
alle laster hos sine kamerater» (severus omnium in
suis sodalibus vitiorum censor) 1.
Calvin kom foreløbig ikke til at fuldføre sine teologiske
studier; faren fatted pludselig formodentlig paa grund
af sit mellemværende med den kirkelige myndighed en
anden beslutning og sendte (1528) sin søn til Orleans og
derefter til Bourges, forat han under de berømte retslærde
ved disse to universiteter skulde forberedes til den juridiske
løbebane. Fra disse hans studieaar flyder beretningerne om
ham noget rigeligere end tidligere. Forandringen i studium
synes ikke at ha minket hans flid; tvertimod, hans
umættelige videbegjærlighed gav ham ikke ro hverken dag
eller nat; han spiste lidet for ikke at hefte sig eller bli
übekvem til studier, og til langt over midnat, fortæller Beza 2,
sad han ved sit arbeidsbord og gjennemtænkte de forelæs
ninger, han hadde hørt om dagen, og gjorde excerpter. Hele
hans menneske er i denne tid opslugt af hans s t u d i e raseri,
ingen menneskelige svagheder, ingen ungdommelige uregel
mæssigheder, hverken kameraters lystige lag eller kjødets til
lokkelser eller kvindelig ynde synes nogensinde at ha
stjaalet en time fra hans arbeide 3. Da han i 1531 maatte
reise hjem til sin far, som var dødssyg, skriver han til en
af sine studiekamerater: «Det er nu kommet saa langt, at
der ikke er noget haab om, at han skal leve; døden er
3 FJorimond Raemond skriver om ham, at han fit monstre des l’entrée de
sa jeunesse qu’il ne se laissait emporter aux plaisirs de la chair et du ventre
(Op. XXI, p. 11), og den katolske kronikør kunde sikkert ha sparet sig den
insinuation, som ligger i udtrukket «fit monstre» (renommerte med).
378

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:24:53 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1909/0386.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free