- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Tyvende aargang. 1909 /
381

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Jean Calvin. 10de juli 1509—10de juli 1909 - I. Personligheden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

25 Samtiden. 1909.
Jean Calvin.
hans omvendelse. I 1532 udgir han kommentaren til
De dementia, hvor man endnu ikke ser spor af reformatoren,
og hvortil der knytter sig- udtalelser af ham selv, som med
bestemthed tyder paa, at han endnu tænker sig sin fremtid
paa en ganske anden arena end religionskampenes. I 1533
maa han imidlertid flygte fra Paris paa grund af sine kjæt
terske meninger. 1534 reiser han hjem til Noyon og ordner
sine private affærer paa en maade, som var en formelig løs
sigelse fra den katolske kirke. 1535 lægger han sidste haand
paa Institutio religionis christianae. 1536 udgir han dette
epokegjørende arbeide, hvorefter han meget snart indfal
den anerkjendte plads som reformationsbevægelsens hoved
og leder.
I disse aar har altsaa bruddet foregaaet, hans overbevis
ning befæstet sig og blit underbygget med den systematiske
argumentation, som var hans naturs behov.
Men hvorledes? Ved hvilke sjælelige foregange er om
væltningen skeet? Han gir selv et par antydninger. I
fortalen til sin salmekommentar fortæller han, at det be
haged Gud at gjøre hans vilje lydig ved «en pludselig
omvendelse» (subita conversione) og i sit første brev til
kardinal Sadolet skriver han : «Som ved en pludselig
ly ss tr a ale erkjendte jeg nu, da min aand var forberedt
til en alvorlig prøvelse, i hvilken afgrund af vildfarelser, i
hvilket dybt søle jeg hadde befundet mig. Og saa gjorde
jeg da, o herre, hvad min pligt var, og begav mig, idet jeg
forskrækket og under taarer fordømte mit forrige liv, paa
din vei!» Man skulde efter disse udtalelser nærmest tro, at
Calvin, ligesom saa mange andre religiøst fremtrædende mænd
ligefra Buddha til Grundtvig, var kommen til sin forvisning
gjennem et slags aabenbaring eller vision. Imidlertid bør
man ganske vist ! ikke tage Calvins ord altfor bogstavelig.
Det stemmer ikke godt med, hvad vi ellers ved om ham, og
en grundig Calvinforsker som Ad. Lefranc ser da ogsaa
ganske bort fra hans egne udtalelser og fremstiller hans om
vendelse som frugten af lange overveielser, en ren forstands
operation; «han veied som jurist alle grunde for og mod» 1 .
Dette er vel at ta det altfor summarisk; gjennem rene
1 77 a pese en jurisle les raisons pour et contre. Se La grande Encijclo
pædie, art. Calvin.
381

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:24:53 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1909/0389.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free