Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Jean Calvin. 10de juli 1509—10de juli 1909 - I. Personligheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gerhard Gran.
regnestykker kommer neppe nogen til et overbevisnings
resultat, som blir bindende for et helt liv gjennem de
mangfoldigste hindringer. Det forekommer mig idethele, at
mange af de forfattere, som har skrevet om Calvin, altfor
meget ser bort fra det fond af religiøs mystik, som dog er
den dybeste bund i hans sjæl. Imidlertid tror heller ikke
jeg paa nogen aabenbaringsmæssig pludselighed, og allerede
hans egne ord indeholder isaahenseende en reservation («nu
da mit sind var forberedt til en alvorlig prøvelse»). Re
formationen var jo i Calvins ungdom allerede en kjends
gjerning, og det er utænkeligt, at en mand med hans aabne
intelligens og udpræget religiøse interesser ikke skulde ha
optat den nye lære i sine overveielser. Vi ved jo desuden,
at Calvin tidlig færdedes med tilhængere af reformationen,
Olivetan, bibeloversætteren, som var hans slegtning og ven,
tyskeren Melchior Wolmar, som hadde været hans lærer i
græsk i Bourges; Briconnet og Lefévre d’Etaples, reforma
tionens talsmænd i Paris. At Calvin fra disse mænd har
modtat impulser, maa ansees for givet, og hans omvendelse
er utvilsomt resultatet af aars overveielser. Skjønt han tidlig
følte sig draget mod «evangeliet», saa hadde han dog mange
betænkeligheder; i en polemik med lutheraneren Westphal
fra sine sidste aar fortæller han, at han længe blev tilbage
holdt af sin ærefrygt for kirkens autoritet og sin sky for at
sige sig løs fra den. Tilslut overvandt han altsaa dog disse
betænkeligheder.
Calvins omvendelse var saaledes efter al sandsynlighed
en lang proces, hvor forstandsmæssig, omend ikke netop
juridisk veining «af grunde for og mod» sikkert spillede en
stor rolle. Det gaar dog paa den anden side heller ikke an
ganske at slaa en streg over hans egne ord om en «pludselig
lysstraale»; og det er da, saavidt jeg kan se, heller ikke nød
vendig. Calvin var ikke visionær, og nogen aabenbaring i
ordels almindelige forstand har han neppe havt; visioner
beror vel paa en særegen fantasibegavelse, som han, hvad vi
senere vil faa rigelig anledning til at iagttage, var saa tem
melig blottet for. Men han var et udpræget viljemenneske,
og skulde det være saa ganske meningsløst at tale om en
«viljesaabenbaring»? Calvin var saaledes indrettet, at alle
hans overveielser munded ud i beslutninger og handlinger;
382
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
