Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Jean Calvin. 10de juli 1509—10de juli 1909 - I. Personligheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gerhard Gran.
raadsforsamlingen for at sige sin mening og komme med
sine forslag (i virkeligheden for at gi sine ordrer). Han
var den virkelige forfatter, ikke bare til de kirkelige, men
ogsaa til de høist detaljerede borgerlige forordninger, som
bestemte borgernes offentlige og private liv; han kjendte hver
mand og kvinde i Genf, vidste, hvad de gjorde, og hvad de
forsømte, greb ind eller lod gribe ind, naar han fandt det
nødvendig, var allestedsnærværende. Og hans opmerksomme
øie stansed ikke ved Genfs mure, hele den europæiske
reformbevægelse var under hans daglige opsyn; gjennem en
vidtløftig korrespondance sendte hans vilje mægtige udløbere
omkring i hele Europa, til konger og fyrster, som han for
maned og opstrammed til den gode sags tjeneste, til mod
standere og lunkne tilhængere, som han haaned og egged,
til de spredte reformerte menigheder, som han raaded og
revsed, til fangne og landflygtige brødre, som han søgte at
holde ranke under forfølgelserne. Og midt under alt dette
prestelige, akademiske, politiske og organisatoriske arbeide
fandt han timer til et omfattende forfatterskab, som alene
udgjør et lidet bibliotek! Men saa segned han ogsaa tidlig
under byrden, den usle skede var fortæret af det mægtige
sverd, den dækked; og da Calvin døde, var der næsten
ingenting at begrave.
I fortalen til salrnekommentaren siger Calvin, at han af
naturen var uomgjængelig og generet (d’un naturel sauvage
et honieux), og at han altid hadde elsket tilbagetrukkethed og
ro. Hele hans liv i offentlighed og kamp er jo unegtelig en
eiendommelig kommentar til denne selvkarakteristik; men
der er dog ingen grund til at tvile paa hans ord; unøiagtig
omgang med sandheden hørte ikke til hans svagheder. Tæn
ker vi paa Calvins ungdom, saa maa vi indrømme, at den
indvarsler en stuelærd mere end en handlingens mand. Men
ogsaa her vandt hans vilje en seier; kanske ikke den mindste;
den som har smagt sødmen i hengivenheden til studierne,
føler en sterk modbydelighed mod det offentlige livs tummel.
Før Calvin blev sig sit praktiske geni bevidst, tænkte han sig
altid sit liv mellem bøger; selv efter sin omvendelse mente
han kun at skulle gavne reformationen i skrift og gjennem
lærde undersøgelser. Da Farel overtalte ham til at slaa sig
ned i Genf, gjorde han i begyndelsen megen modstand, og
386
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
