Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Jean Calvin. 10de juli 1509—10de juli 1909 - I. Personligheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
:•:
26 Samtiden. 1909.
Jean Calvin.
hvis virkninger kan studeres indtil den dag idag — i Schweiz,
Frankrige, Tyskland, Holland, England, Skotland, Amerika.
En af Calvins katolske biografer, som med beundrings
værdig upartiskhed har studeret hans sjæl og hans gjerning,
mener tilslut dog ikke at kunne regne ham blandt historiens
store mænd. Paa grund af hans mangler. Men skulde
manglerne være det værdsættende, saa blev der ikke mange
stormænd for menneskene at se op til. Det er vel retfærdi
gere og rigtigere at rette sit øie mod det positive, mod det
en mand har været og gjort, mere end mod det han har
manglet og undladt. En mand, som har ofret hver time af
sit liv i en stor idés tjeneste, og hvis offer har sat dybe
merker i historien, en slig mand faar vel lov til at hede
en stor mand, og jeg for min part vil ialfalcl ikke være i
tvil om at kalde Calvin en stor mand.
Renan, som af letforstaaelige grunde ikke fkunde afvinde
Calvin synderlig interesse, afslutter sin lille afhandling om
ham med at spaa, at det neppe nogensinde vil lykkes, selv
den sterkeste Calvinbeundrer at faa en «elskværdig person»
ud af ham.
Nei, gemyt var der ikke meget af hos Calvin, følelse
finder vi ikke stort af, ikke erotik, ikke almindelig med
menneskefølelse og barmhjertighed. Han blev jo rigtignok
gift; men det hadde absolut ingenting med forelskelse at
gjøre, det var ikke engang hans eget initiativ, og naar han
paa vennernes indtrængende opfordringer bestemte sig for
dette skridt, var det vel nærmest for ogsaa i denne henseende
at pointere modsætningen til katolsk brug. Karakteristisk er
den maade, hvorpaa han i sine breve til Farel fortæller om
sit egteskab. Det varte længe, heder det, før den kvinde blev
fundet, som besad det maal af huslige dyder, ømhed, ydmyg
hed, sparsomhed og offervilje, som han kræved af en livs
ledsagerinde. Nogen fyrig elsker fandt Idelette von Buren
neppe i sin egteherre.
Calvins forhold til hans venner fremdrages gjerne af
biograferne som et menneskeligt lyspunkt i hans liv; men
heller ikke her er det let at finde noget gemyt hos ham; ved
En stor mand, men ikke et komplet menneske.
397
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
