Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Bjerknes: Om den videnskabelige luftseilas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V. Bjerknes.
mæssigheder utmerker den nedre del av atmosfæren, indtil
omtrent 10 å 12 000 meters høide, sig ved stadig avtagende
temperatur eftersom man stiger op. Men derefter følger et
skikt hvor temperaturen ikke længer forandrer sig synderlig
med høiden. Og det merkeligste er at overgangen til dette
isotherme skikt otte indledes ved en betydelig stigen av tem
peraturen. Ved en opstigning 31 august 1905 kl. 8 morgen
fandt f. eks. Assmann 11 ° varme nede ved jorden, 48 °
i 10600 m. høide, —33 ° i 14000 m. høide, saa at det iso
therme skikt har været hele 15 ° varmere end det nærmest
underliggende skikt.
Spørsmaal som straks maatte melde sig var naturligvis
det, om disse fænomener vilde gjenfindes ogsaa andensteds
paa jorden. For at undersøke dette har forskjellige ekspedi
tioner været utsendt. Ekspeditioner til forskjellige strøk av
Atlanterhavet har været bekostet av Teisurenc de Bort og
Rotch, og av fyrsten av Monaco. Tilsjøs anvendes dels drager,
dels sendes registrerinstrumenterne op med to balloner, hvorav
kun den ene, den nederste, brister. Instrumentet falder ned
i sjøen hvor det driver med den anden ballon over sig som
sjømerke. Videre har en tysk ekspedition sendt op drager
og balloner efter denne metode fra Viktoria Nyansa, og
Teisurenc de Bort har opsendt et større antal balloner i
Lappland. Overalt har man fundet tegn til eksistencen av et
isothermt skikt, og hvad der er det mest paafaldende, det
synes at være mere utpræget jo nærmere man kommer polen.
Jeg kan i denne forbindelse ikke undlate at uttale det
ønske at Amundsen maa kunne bringe svaret paa hvordan
det i denne henseende forholder sig over selve polen. Det
er et spørsmaal kun om utrustelse med passende instru
menter.
Foruten de tre aeronautiske observatorier som jeg har
nævnt, Blue Hill, Trappes og Lindenberg, er der efterhaanden
oprettet en hel række nye, der arbeider med mere eller
mindre rikelige midler. Men hvor meget end disse og de
forskjellige ekspeditioner har utvidet vort almindelige kjend
skap til atmosfæren, saa har de hittil ikke bidrat nævne
værdig til løsningen av meteorologiens vigtigste videnskabe
lige og vigtigste praktiske opgave, den om veirforutsigelserne.
Nærmest har de vist os at problemet er endnu langt mere
406
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
