Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oskar Jæger: Den politiske stilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den politiske stilling.
men lefler med den kirkelige reaktion, ja endog lar sig lede
av en saa utpræget reaktionær kirkemand, som statsminister
Gunnar Knudsen, det viser hvor fjernt det konsoliderte venstre
i virkeligheten staar fra det sande frisind paa aandslivets
omraade. Alene det frisindede venstre er sig paa dette punkt
sit ansvar bevidst og uttaler at «ordningen av kirkens styre
maa ikke ske paa en maate, der kan virke som tvang like
overfor anderledes tænkende». Som 3dje og sidste program
post opstiller da dette parti ogsaa uttrykkelig «hævdelsen av
fuld aands- og samvittighetsfrihet».
De ovenfor nævnte spørsmaal er det, som ved siden av
koncessionsspørsmaalene vil komme til at sætte skille ved
valgene mellem de borgerlige partier. Disse sidstnævnte spørs
maal har det imidlertid ikke her nogen interesse at diskutere,
da jo regjeringen allerede nu gjennem den vedtagne konces
sionslovgivning har faat dem foreløbig ialfald avgjort efter
sit ønske.
Hvad de sociale forsikringsspørsmaal angaar, saa hersker
der i det væsentlige enighet mellem alle partier, med und
tagelse av socialisterne, der som bekjendt altid motsætter sig
de for arbeiderne gavnlige sociale reformer. Sykeforsikrings
loven er jo allerede vedtat. Ulykkesforsikringens utvidelse
til sjømændene samt fremfor alt den snarlige indførelse av
invaliditets- og alderdomsforsikring omfattende det hele folk
staar paa alle de borgerlige partiers programmer og vil der
for bli gjennemført uten ringeste hensyn til socialisternes
holdning eller til de i deres program utstillede socialpolitiske
skueretter.
Endnu findes der paa programmerne opført en del for
skjellige poster, hvorav dog ingen er skikket til at sætte sindene
i bevægelse og til derigjennem at øve indilydelse paa valgenes
resultater, naar undtages den almindelige stemmeret for kvinder.
At denne ikke blev medtat paa det frisindede venstres pro
gram var utvilsomt en stor feil. Ti naar man først virkelig
er enig om, at stemmeretten ikke bare bør tilkomme mændene,
er der i virkeligheten ingen mening i for kvindernes stemmeret
at opstille grænser, hvis berettigelse man allerede har for
kastet for mændenes vedkommende. Med direktør Malm at
bekjæmpe selve kvindestemmeretten som et onde er et klart
og konsekvent standpunkt. At gi kvinderne stemmeret, men
421
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
