Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Lehmann: Skolegang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edv. Lehmann.
Endnu ejer familien et vidtløftigt manuskript: hans egen
hændige prosaoversættelse af Homer, som han skrev til deres
læsning og selvoplæring.
Da drengene blev konfirmerede, skrev han til forsvar for
denne deres opdragelse det herlige digt, som nu bestandig
synges paa højskoler som udtryk for højskolelivets grund
stemning og livsmaal, og som i virkeligheden indeholder et
helt pædagogisk program.
Et jævnt og muntert, virksomt liv paa jord
som det jeg vilde ej med kongers bytte;
opklaret gang i ædle fædres spor,
med lige værdighed i borg og hytte,
med øjet, som det skabtes, himmelvendt,
lysvaagent for alt skønt og stort herneden,
men med de dybe længsler velbekendt,
kun fyldestgjort af glans fra evigheden.
Et saadant liv jeg ønsked al min æt
og pønsed’ paa med flid at forberede;
og naar min sjæl blev af sin grublen træt,
den hviled sig ved «Fadervor» at bede.
Da følte jeg den trøst af sandheds aand,
at lykken svæver over urtegaarden,
naar støvet lægges i sin skabers haand
og alting ventes i naturens orden.
Kun spiren frisk og grøn i tidlig vaar
og blomsterfloret i den varme sommer,
da modenhed i møde planten gaar
og fryder med sin frugt, naar høsten kommer!
Om kort, om langt blev løbebanen spændt,
den er til folkegavn, den er til grøde;
som godt begyndt er dagen godt fuldendt,
og lige liflig er dens aftenrøde.
Det første vers er det smukkeste udtryk for den Bern
storfFske tids borgerlige livsidealer, men jo længere man kom
mer frem i sangen, des mere støder man paa den aand, der
ogsaa i sandhed laa bag ved den Bernsdorff’ske, men som
her blot kommer uformidlet til orde, nemlig Rousseau’s.
«Naar støvet lægges i sin skabers haand
og alting ventes i naturens orden >
det er hele Emile i to linier. «Alting er godt som det
udgaar af Skaberens haand, alting fordærves under men-
424
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
