Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Lehmann: Skolegang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skolegang.
neskenes hænder.» Og saa dette, der brød igennem med
Emile: Barnet har sin egen natur, sin egen plantevæxt, der
kun kræver dette ene: at overlades til sig selv, for at trives.
Barnet er ingen lille voxen, som skal have den voxnes kost
og kundskaber, udskiftet i barneportioner for at blive helt
voxen. En barnehjærne er intet pakhusloft, hvor man itide
skal stable viden op i haab om, at denne engang maa komme
den voxne tilgode. Nej skal barnet blive voxent, saa maa
det bestandig voxe; og væxt bestaar i en bestandig optagen
og indsmæltning netop af de stoffer, som der er brug for
paa hvert enkelt stadium af udviklingen. Væxt kan kun fore
gaa der hvor de rette væxtbetingelser er tilstede.
Hvad det vil sige med vuggebarnet, der blot kræver luft
og lys og varme og næring og renlighed for at trives det
véd enhver. Og man véd, hvad det vil sige med smaabarnet,
der færdes i løb og leg og lærer af at tage paa tingene og
se paa tingene og spørge om tingene; børnene, der præsterer
det kunststykke at blive daglig større og stærkere og klogere
og kundskabsrigere, der fra umælende menneskeunger i et
par aar blir talende og tænkende smaa menneskevæsener,
alt uden at nogen skole eller skolelærer eller skolelov har
mindste magt derover eller indflydelse derpaa; «gik alle skoler
frem paa rad i deres magt og vælde, de mægted ej det mindste
blad at sætte paa den nælde».
Alt dette om spædebørn og smaabørn det véd man. «Der
maa naturen gaa sin gang, det forstaar sig!» Men saasnart
børnene kommer i den velsignede «skolepligtige alder», saa
véd man ingenting mere; saa véd man blot, at nu skal de i
skole, og saa maa man give skolen hvad skolens er, selv om
det er hele barnet og dets liv og lyst og øjne og kinder og
saft og kraft, man udleverer med det samme.
Det var det, Rousseau vilde hindre. Han mente, at saft
og kraft og øjne og kinder og liv og lyst var det vigtigste
ved sagen, og at, naar man blot sørgede for dette, saa vilde
resten give sig af sig selv. Han mente, at naar man blot
overlod ynglingen til sig selv, saa vilde han ligesaa fuldt som
smaabarnet lære af sig selv hvad der er nødvendigt for livet.
Det er det revolutionsprincip, som har gæret i pædago
giken nu i et hundrede og syv og firti aar; det er den djævel,
som landstrygeren Jean Jacques har hvisket skolemændene i
425
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
