- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Tyvende aargang. 1909 /
432

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Lehmann: Skolegang

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Edv. Lehmann.
videre udvikling, er en opløsning af dette samfundets krav
om almindelige skolekundskaber, eller rettere denne tilfæl
dige og vilkaarlige skolemestertradition, som samfundet, d. v. s.
kontorer og bureauer og anstalter og autoriteter for ikke
at tale om forældre har ladet sig bilde ind, er en uom
gængelig nødvendighed. Det er umuligt andet, end at det
maa gaa op for folk, at den daglige strøm af belæring, der
tilflyder os gennem aviser og tidsskrifter, haandbøger og lexika,
oplysende smaaskrifter, foredrag og diskussioner, saa mange
gange erstatter og overgaar det fattige kvantum af overleveret
viden, der kan bibringes børn i skolen, at vi maa høre op
med at gøre dette til barnelivets hovedopgave.
Saasnart man vilde sætte et par fornuftige mennesker
til at rage op i bunken, skulde det snart vise sig, at den
kunde indskrænkes til det halve eller til en trediedel. Og
det ikke blot i de egentlige realfag, men ogsaa f. ex. i spro
gene, hvor filologernes forkærligheder stadig gaar ud over
børnene i tredie og fjerde led. Tænk, hvad børn har lidt
under Madvigs og de andre grammatiker! og tænk hvad de
nu maa drages med, siden fonetiken blev opfundet! Saaledes
voxer bunken bestandig naar faglærerne sættes til at skøtte
den, selv om de har den bedste vilje til at mindske den.
Hvor finder man en guvernør paa denne side Massachusetts,
som har mod til at sætte almindelige borgerfolk til at be
dømme, hvordan det egentlig staar til i skolen!
Skal man da ingen kundskaber have i skolen? Jo, men
kun saamange som kan forliges med barnets naturlige ud
vikling. Og at denne kan fremmes og skal fremmes gennem
kundskaber, er der gammel erfaring. Lad samfundet kun
komme med sine kundskabskrav! En forstandig pædagog
skal nok tage af disse, hvad der passer ind i hans pædagogik.
Man vil vide at gøre dem til midler og ikke til maal,
hjælpemidler til den aandelige udvikling. Det er den maade,
et barn skal have kundskaber paa.
Og hvormange kundskaber skal de da have. De skal
have saa mange, at de kan klare sig, og ikke liere. Klare
sig som almuesfolk, klare sig som borgerfolk, klare sig som
akademikere alt efter deres livsvej. De skal ikke have
kundskaber paa lager; men de skal have saa megen kund
skab eller rettere saa meget kendskab, som er nødven-
432

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:24:53 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1909/0440.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free