Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas Aubert: Hvad er kunsten?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvad er kunsten?
Mitt i en lang raakold vintertid besøkte jeg en av fru
Joachims romanceaftener.
Det gik mig da, som det saa ofte gaar naar musikken
tar mig som bedst. Mine tanker flyer ut paa sine egne
baner, langt bort fra det jeg hører, bare friere, lettere.
Med et stod en norsk høstdag for mig blaa tindrende
himmel, hvitstammete bjerketrær i gulddryss, med sol fra
det tindrende blaa over løvhangets gulddryss og over stam
menes hvite søiler. Alt saa skjært. Og saa høit til himlen
og saa høstsvalt at aande
Dette elsker jeg. Forstaar du? klang det indeni mig
med emfase.
I disse korte sætninger stod kunstens knappeste formel
for mig.
Kunsten al «skjøn kunst» og digtningen er et sprog.
Den er bygget paa forstaaelsens og meddelelsens almen
menneskelige glæde.
Kunst er som sproget, som det levende og det skrevne
ord meddelelse fra aand til aand, ikke bare av glæden,
som i billedet av den tindrende høstdag. Ikke bare av kjær
ligheten, men ogsaa av hadet, av harmen, av latteren, av
smerten, av medfølelsen.
Forstaaelsen først. Først kunstnerens egen følelse, uten
sideblik til andres bifald. Men saa tillike meddelelsens frie
glæde i naturlig almenmenneskelig trang til aandssamfund:
Dette elsker jeg. Forstaar du? Her ligger den sjælelige forut
sætning for kunst og digtning.
Det er den samme tanke som ligger i Julius Langes
definition av kunstværdien: «Kunstværdien, sier han, er den
værdi som æmnet har haft for frembringeren, hvilken værdi
æranet atter gjennem hans fremstilling af det faar for os.»
Den griper mest, som har mest paa hjerte og selv er
mest grepet.
Det er det samme Welhaven har uttrykt i «Digtets aand»,
det dype skjønne digt digtets digt en av verdens
litteraturens perler:
skal digtet røbe dog.
det uudsigelige,
Hvad ei med ord kan nævnes
i det rigeste sprog,
435
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
