Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas Aubert: Hvad er kunsten?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Selv den enfoldigste kan fatte skjønheten.
Andreas Aubert.
For bare at nævne en eneste liten ting: ta blomstene
bort fra mit daglige liv: livsfølelsen og livsglæden er i samme
stund sunket grader.
Og vi mindes Henrik Wergelands ord i «Mig selv»: «Klag
ikke under stjernerne over mangel paa lyse punkter i dit liv!»
Skjønheten var den eneste verdensmening som Blomster-
Ole fatted med sin fattige forstand.
Og det er et ord som Tolstoy vilde være den første til
at erkjende bærevidden av, det jævne ord av en enfoldig
gammel kone —:
Opfattet paa denne maate er skjønheten og skjønhets
følelsen den mest almenmenneskelige av alle følelser. Almen
menneskelig som livsfølelsen, livsglæden, og smerten.
Og en bedre kampfælle finder ikke Tolstoy til at grunde
sit fremtidsrike.
Et forsvar for skjønheten som dette er et slag for kun
stens almenmenneskelige idé.
Det almenmenneskelige, og ikke det eksklusivt overfor
finede og abnorme har til alle tider vært kunstens re
neste og dypeste kilde.
Jeg skal holde mig til et uvilligt vidne, til et ord fra
Julius Lange saa tidlig som i 1860:
«Det er livet, sier han, som griber og fortryller en
konstners sjæl, og det i konstværk, som udøver sin magt
over tilskuerens sjæl, det er og bliver dog det almen-men
neskelige, det evig nye, og dog under alle vexlende former
gamle, som knytter menneskesjæle, uafhængig af tid og rum
sammen til fælles forstaaelse og glæde.»
Vor tids kunst, som i saa høi grad føler sig tiltrukket
ved det eksklusive og abnorme, vilde vinde styrke, om det
almenmenneskelige faar større magt.
Men Tolstoy gaar i sit krav paa almenmenneskelig for
staaelighet saa vidt at det er umulig at slaa følge. Han
paastaar at det ikke er kunst, ikke virkelig ægte kunst, naar
den ikke er umiddelbar forstaaelig for alle og enhver.
«For et menneske med ufordærvet smag, for en arbeider
som kommer like fra landet, er det like saa let, mener han,
at finde det ene ægte kunstværk mellem hundred-tusen
Vorherre kunde gjort verden saa simpel
448
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
