Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olaf Bull: Strofe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»
Olaf Bull.
Olaf Bull: Ungdom.
trænge som levende knopper gjennem natten
og duve de hvilte vinger imod dagen
saa ogsaa vi maa møde paa fine vinger
men ved du, kjære, hvor blomsterne langs trærne
spiler sin ving, og selv vilde flyve gjerne
tlyve fra gren til gren, og selv fornemme
som hver en salig, flyvende fugl ved maanen
sin elskedes neb og myge dun og stemme!
Men vi er fastgrodd, og til frugt fortørket
hænger vi selvdøde hen, og uden møte
synker vi alle glødende ned i mørket
Men dybt ved drømmenes klare aa derinde
myldrer det slægt af os smaa boltrende kimer,
der lever den evige sommers korte timer!
Ved Livets egen, kjære, hellige kilde,
bagenom mørket, sidder de hen i sivet
i ædel uskyldig advent, saa bly og stille
Høre de andre fugle fra andre lande
482
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
