Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. J. Hambro: Den svenske storstreik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
:|:
C. J. Hambro.
eller et vilkaarligt sammenløp av arbeidere, og den var derfor
heller ikke skjæmmet av de utskeielser som i de fleste andre
lande har kjendetegnet underklassens reisning til klassekamp.
Den var frugten av tung nordisk refleksion og en personlig
vilje til disciplin som gav massens fremstøt præg av villende
maalbevissthed. Der var ogsaa over arbeidernes opmarsj en
bevisst værdighed, en næsten fatalistisk ro, som virket mæg
tigere og ejendommeligere end nogen demonstrationer kunde
ha gjort, og som gav kampens første avsnit en sterkt dra
matisk karakter. Efterhvert som striden utviklet sig, tapte
den dog dette præg av samlet kraft. Den opløste sig i spredt
fegtning; den gav intet samlet resultat, men førte til en stor
række av enkeltnederlag for arbeiderne, nederlag, hvis række
vidde og politiske betydning det endnu er umuligt at ha
oversigt over, men som utvilsomt vil betyde et overordentligt
nationaltap for Sverige.
At tegne det hele kart over streiken, at vise hvorledes
dens virkninger kan spores paa alle samfundsomraader, hvor
ledes de fordeler sig og forgrener sig ut over vide felter, ind
virker paa økonomiske virksomheder langt utenfor Sveriges
grænser, hvorledes striden gripér ind i politiske, retslige og
sociale forhold er umuligt indenfor et par korte artiklers
ramme, likesom det ligger helt utenfor forfatterens evner.
Her er kun forsøkt at gi streikens forhistorie og at antyde et
par av dens mest fremtrædende psykologiske aarsaker. len
følgende artikel vil der saa bli git en oversigt over dens
forløp og nærmeste resultater.
Baade arbeiderne og arbeidsgiverne staar i Sverige rela
tivt sterkere organiseret end i de fleste andre lande, skjønt
de faglige landsorganisationer paa begge sider er av forholds
vis ny dato. Selve fagforeningsbevægelsen begyndte
i Sverige at ta fart omkring 1880; men arbeidernes
landsorganisation blev først oprettet i 1898, og den
bærer endnu paa mange maater spor av en kompromis
oprindelse, som har svækket dens magt. Før 1898 hadde
man kun lokale sammenslutninger eller, i enkelte bransjer,
riksfagforbund omfattende hele riket. Disse fagforbund var
484
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
