Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. J. Hambro: Den svenske storstreik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. J. Hambro.
styre under valgene i 1907 det kloke maadehold at anbefale
vælgerne heller at stemme paa en liberal end at la den konser
vative kandidat seire ; men særlig den yngre fraktion inden
partiet opfordret til like det motsatte. Efter den skuffelse
man hadde lidt under det Staaffske ministerium, var det dog
bedre at ha en sterk reaktion som kunde egge til radikalisme
og drive frisindede vælgere over til socialdemokratiet. De
mente at «det maatte bli værre før det kunde bli bedre».
Følgen herav var en stadig stigende bitterhed mellem
partierne, stadig mere avstandtagen, stadig mindre utsigt til
i fællesskap at faa gjennemført gavnlige reformer, en sterkere
konservatisme og en sterkere stemning blandt arbeiderne for
radikale skridt storstreik.
Som et moment der øker arbeidernes bitterhed og uvilje
mot de bestaaende forhold maa ogsaa nævnes en paa mange
punkter forældet og gammeldags lovgivning, mangelen paa
en jury-institution og den dermed sammenhængende ulighed
for loven. Det er en kjendsgjerning at underklassens mænd
og kvinder paa en anden maate forfølges av retten og dømmes
efter andre regler end overklassens mænd og kvinder 1.
Forskjellen mellem fattig og rik, som mellem under
klasse og overklasse i det hele, er i Sverige mere utpræget
end i de allerfleste lande, og den dygtige underklassemand
arbeider med litet haab om at kunne naa opover. Den stille
diffusion samfundslagene imellem, som en sund konservativ
politik har en stor opgave i at jevne veien for, finder i Sve
rige i ringe grad sted. Og der er særlig et par økono
miske forhold som er av den art at de maa nævnes om
man vil ha forstaaelsen av stridens psykologiske aarsaker.
1 Netop dagen før storstreiken utbrøt, stod der i svensk «Socialdemokraten»
en notis om en person som var anholdt for sedelighedsforbrydelser. Notisen
endte med de ord: «Eftersom manden ikke er arbeider, vil han faa en ganske
mild straf.» Jeg ærgret mig over denne ondskabsfuldt ophidsende tilrette
lagte slængbemerkning, og viste notisen til en utlænding, som var bosat i
Stockholm, og som i sit eget land var meget strengt konservativ: «Er det nu
ikke en pøbelagtig maate at agitere paa, » spurte jeg. Til min forbauselse
svarte manden: «Det er ganske rigtig. Den fiktion om likhed for loven, søker
ingen at opretholde i Sverige. Enkelte kanske officielt, men for alvor ingen.»
Jeg tror at mange som har set forholdene paa nærmere hold, vil være enig
i denne dom, og vi skal i det følgende se den illustreret ved et par eksempler
fra streiken.
492
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
