Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. J. Hambro: Den svenske storstreik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. J. Hambro.
gjort sukkeret dyrere end det var, uten at formindske sukker
trustens indtægter. Fra april 1907 til mars 1908 var gjen
nemsnitsprisen paa sukker i Sverige 63 øre pr. kg. ; men fra
april 1908 til mars 1909 var prisen 67 øre pr. kg. (Med
delanden från k. kommerskollegii afdelning för arbetsstatistik
1909 nr. 5 s. 306—367). 1 Norge varierede sukkerprisen i
5-aaret 1902—1907 fra 49 øre til 65 øre pr. kg., efter sukker
toldens svingninger (Statistisk Aarbog for Kristiania 1907
s. 64—65). Med andre ord : sukkerforordningen av Ilte
oktober 1907 har i bruk ikke vist sig at ramme den til
sigtede hensigt.
Paa riksdagen i 1909 har der derfor været fremsat for
slag om nye forandringer i sukkerloven, forslag som ikke er
blit vedtat.
Disse forhold er ilde nok; men værre er den maate
hvorpaa den konservative presse i Sverige har stillet sig til
sukkertrustens disposition. Det gir den socialistiske anklage
mot den raadende klasse i Sverige, at man fra den ikke
kan vente nogen retfærdighed, øket vegt, og er skikket til
at beta frisindede mennesker ethvert haab om en utvikling
til det bedre under det bestaaende regime i Sverige. Og til
trods for tallenes klare tale jamrer sukkertrustens mænd over
de ulykker som truer svensk industri om man rører ved
sukkertrustens privilegier. Og med dem jamrer den kon
servative presse. Endnu formaar dog sukkertrusten at fø
sine mænd. «Sukkerkongen», Tranchell, er lignet for en
aarlig indtægt av 523600 kr. (Man har som bekjendt i Sve
rige tvungen selvangivelse).
Ogsaa «de bondemördande skogsbolagen» har været sterkt
fremme i den offentlige diskussion, og opmerksomheden har
særlig vatret fæstet ved dem efter at den svenske regjering
for et par aar siden, efter en motion vakt av borgermester
Li n d h ag e n, nedsatte en overordentlig Norrlandskomité for
at faa en utredning av disse spørsmaal.
Allerede i 1900 var bolagene o : industrien kommet i be
siddelse av over en trediedel, 34,3 pet., av al privat jord
eiendom i Norrland og Dalarne. Hertil kommer saa de
store skogstrækninger hvis tømmer er solgt til de industrielle
bedrifter. Hvorledes værdierne herunder har forandret sig,
vil fremgåa av følgende tal (hentet fra Norrlandskommitténs
494
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
