Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ove C. L. Vangensten: Edmondo de Amicis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ove C. L. Vangensten.
hjemmefra sammen med to jevnaldrende og ligesindede for
at gaa med Garibaldi; de havde ladet sig indrullere som
frivillige, og alt var ordnet til en natlig flugt, men rulleføreren
havde i stilhed underrettet mama om planen, som saa i rette
tid blev forpurret. Senere gjennemgik han krigsakademiet i
Modena og modtog 20 aar gammel ilddaaben. Glødende af
patriotisk begeistring og kjærlighed til militærlivet er hans to
første bøger, «Vita militäre» og«Ricordi del 1870—1871». Blandt
fortællingerne her naar ingen saa høit som « Den italienske hær
under koleraen 1867», hvor han beskriver det overmenne
skelige heltemod, hvormed hver mand i hæren, soldater som
officerer, udførte de utallige pligter, der paalagdes dem under
den fuldstændige moralske opløsning, hvorunder store dele af
landet befandt sig i det forfærdelige aar. Hele tonen i den
første del af denne fortælling minder paafaldende om Boc
caccios berømte skildring af pesten i Decamerone. De Amicis
har her sat den italienske hær et uforgjængeligt æresminde.
Mange af de andre stykker i disse bøger er umodne eller
übetydelige; men allerede i disse første arbeider har De Amicis
fundet sin egen form. Disse to bøger sammen med den
senere «Alle porte d’ltalia», der litterært seet er ganske übe
tydelig, er blit virkelige folkebøger i hver mands haand, og
fra dem hentes megen patriotisk begeistring. Det siges ogsaa,
uden at jeg tør afgjøre, om det er rigtigt, at de har havt en
stor og gavnlig betydning ved i hæren at opretholde de gamle
militstraditioner fra frihedskrigenes tid, da man senere, efter
den fransk-tyske krig under paavirkning af triple-alliancen
og stormagtsdrømmene, forsøgte at indføre preussisk mili
tarisme i Italien.
Kort efter 1870 forlod imidlertid De Amicis hæren. Da
Italiens enhed var opnaaet, mente han at kunne udrette mere
paa anden maade end ved at dressere rekruter i fredelige
garnisonsbyer. Det blev dengang sagt: «Vi har skabt Italien,
nu gjælder det at skabe italienere»; og dette er en opgave,
som endnu ikke er helt løst. Efter den sterke anspændelse
giennem «il Risorgimento’s» mange aar fulgte nemlig ret natur
lig en afslappelse, og med den kom en dybt om sig gribende
politisk korruption, med hvis rester landet endnu den dag
idag har at kjæmpe. Det var derfor af stor betydning, at
De Amicis med sin eiendommelige evne til at faa greb paa
504
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
