Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ove C. L. Vangensten: Edmondo de Amicis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ove C. L. Vangensten.
Ove C. L. Vangensten: Edmondo De Amicis.
efter et verbum for «at nystegt brød knaser mellem tænderne».
Han gaar nu omkring i Florents, først naturligvis til en ba
ger, som ogsaa straks har et ord paa rede haand, men som
for sikkerheds skyld ogsaa slaar op i et leksikon, han har
liggende i butiken et lidet træk som er ganske betegnende.
Videre gaar han til Paoli, hvor feinschmeckere kommer for at
spise hvide bønner i olje med en klat kaviar over. Saadan
fortsætter han med at udspørge i det hele 2 leksikonforfattere,
3 unge damer, 2 fruer, 2 professorer, 2 akademikere i La
Crusca, 4 assistenter sammesteds, 3 tjenestepiger, 7 bagere, 1
fyrste, 1 værtshusholder, 1 pedel, 1 opvarter og 1 ukjend t
person; og resultatet er 11 verber.
Kapitler med tungere stof veksler med fornøielige skil
dringer af typer her har vi igjen hans typer med eien
dommelige sproglige uvaner eller egenheder; f. eks. L’amio
Enrio, norditalieneren som i sin iver for at lære at tale som
en indfødt florentiner overgaar florentinerne ogsaa i deres uvaner.
«Falskmyntneren» som anbringer fremmedord og udtryk fra
den høiere stil paa den vanvittigste maade; «professor Pata
racchi», den übøielige purist, som ikke taaler at høre, end
sige selv bruger, et udtryk, der ikke kjendes fra de fineste
klassikere; «il pescatore di perle», «perlefiskeren», som leder
efter de sjeldneste og mest udsøgte og høitravende ord; ende
lig «il pariatore ideale», fra hvis mund talen strømmer som
honning, saa det blir en æstetisk nydelse af rang blot at høre
paa ham, en type denne sidste, der netop hører hjemme i
Petrarcas land, hvor sansen for formskjønhed ligger folket i
blodet, hvor talens kunst nu som før staar i høi anseelse,
og hvor man daglig ved et nabobord paa en kafé kan høre
folk i stillinger, der staar det litterære liv fjernt, føre heftige
og uendelige diskussioner om betydningen af et ord, om hvor
vidt en vending er god italiensk eller ikke.
I det hele er «L’idioma gentile» et særlig typisk udslag
af en karakteristisk side af den moderne italienske aands
kultur.
Hos os var det desværre utænkeligt, at et arbeide
af den art kunde se lyset.
510
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
