Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Paasche: Ibsen og nationalromantiken. Ibsens efterlatte skrifter - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og skygged den klare Vove.
Nu en prøve paa paavirkningen fra Wergeland :
Balminder.
Et Livsfragment i Poesi og Prosa.
Prolog:
Ifra Mindets Urtebeed;
Dej- Kjærminder,
Centifoler
Og Fioler,
Ei den rige Yppighed,
Som med Forraarssolen kommer.
Ibsen og nationalromantiken.
Men «en Folkelivsdigtning med deilige Blommer», det
var netop en digtning, som tok al folkets overtro ind i lyriken,
slik som Welhavens og tildels Munchs. Kan nogen læse den
unge Ibsens digt «I Natten» uten at skimte Welhavens og
Munchs gjenfærd? «Den vinkende stjerne» «den sukkende
vove» «de skyggende skove» «erindringens natviol»
det er de mest forslitte kulisser paa det munchske interreg
nums scene. Ibsens «Midnatsstemning» er et mislykket for
søk paa at finde stemningen i Welhavens «Nøkken»:
Naturen stemmes saa saare
Vemodigt ved Nøkkens Kvad;
Dugdraaber, ret som en Taare,
Glindser fra hvert et Blad.
Vi ser, hvordan Ibsen forgjæves søker at kjæmpe sig
den høide, som er naadd i Welhavens prægtige vers:
svandt hen bag de dunkle Skove.
Da trillede Duggen fra alle Træ’r,
En Bouket af friske Blommer,
Skudte frem i sidste Sommer
Stella! Blomsterne jeg gav
Er kun veemodsfulde Kvaster
Af en bleg, en høstlig Aster,
Skudt iveiret fra en Grav! -
Ogsaa i «Aftenvandring i Skoven» gaar Wergeland igjen
like til de velkjendte parenteser:
Ei du finder
For din Fod jeg lægger ned
Til Stella!
som stode nær
Jeg hørte ham hulke, mens Aftnens Skjær
op til
515
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
