Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jakob Sverdrup: «Maal og minne»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jakob Sverdrup.
foretagende istaa. I 1901 blev saa foreningen omdannet til
«Samfundet for norske maal og traditioner», og i 1902 kom
der 3 hefter av «Norvegia» tidsskrift for det norske folks
maal og minder, utgit av Marius Hægstad og Amund B.
Larsen. Saa atter en lang stans, og først ifjor kom de to
sidste hefter, som avslutter aargangen.
Imidlertid har nu «Bymaalslaget» gjenoptat arbeidet, og
professor Magnus Olsen har paatat sig utgivelsen av det nye
tidsskrift «Maal og minne». Medens «Norvegia» nærmest tok
Lundelis tidsskrift som forbillede og derfor la hovedvegten
paa dialektforskningen, har «Maal og minne» mere tat «Danske
studier» til mønster. Det vil ikke være det egentlige organ
for dialektforskningen. «Det skal bringe bidrag til be
lysning av norsk aandsliv fra de ældste tider til
vore dage. Sprog og sprogminder av enhver art (saasom
stedsnavne), den skrevne literatur, folkedigtning og folke
musik, bonderet, folketro og folkemedicin, alt som i ord og
billed gjemmer minder om gammel skik og levevis i by og
bygd» alt dette vil kunne behandles i «Maal og minne».
Som man ser er trods denne begrænsning programmet stort
og rikholdig nok. Men ikke desto mindre maa det beklages
at man av rum hensyn har fundet ikke at kunne ta dialekt
forskningen med. Som utgiveren selv i forordet oplyser.,
foreligger der alt en række dygtige dialektbeskrivelser, som
venter paa offentliggjørelse. Og at faa pengehjælp til ut
givelse av saadanne enten ad privat vei eller av det offent
lige, har vistnok lange utsigter. Det lettest opnaaelige vilde
vel være, at «Maal og minne» fik en statsunderstøttede, saa
det kunde utvides til ogsaa at ta dialektforskningen med.
Men saaledes som det nye tidsskrift nn engang er plan
lagt, synes det efter de to første hefter at dømme fuldt
ut at skulle holde hvad det lover. Professor Moltke Moe
skriver om «det mytiske tænkesæt» i folkedigtningen, Magnus
Olsen om de naturmytiske forestillinger og den agrariske
kultus som ligger til grund for eddadigtet Skirnismål, Knut
Liestøl om forholdet mellem en engelsk og en nordisk folke
vise, doktor Fredrik Grøn om «folkemedicin i Setesdalen»,
o. s. v.; desuten findes forskjellige artikler av mere sproglig
indhold, og en interessant liten samling breve fra Sophus
Bugge til Svend Grundtvig. Det er saaledes særlig folke-
528
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
