Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: En av verdenshistoriens gaader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En av verdenshistoriens gaader.
øvrige viker tilbake i disig fjernhet, aabenbarer Tolstoi sit
kunstneriske syn for det væsentlige ogsaa i sin tolkning av
ur-kristendommen.
Ganske vist maa det hævdes, at Tolstoi, som er digter
og ikke videnskapsmand, ikke har formaadd at se den op
rindelige kristendom i historisk perspektiv, som det subli
meste utslag av den store motbevægelse mot de antike
erobringsrikers rovkrigs- og rovhandelsmoral. Længe forbe
redt, baade inden den jødiske og den græske verden av pro
feter og filosofer, blev den store reisning mot oldtidskulturens
herremoral netop av romervældet, paa dets høidepunkt, frem
modnet tit et for alle tider epokegjørende gjennembrud. Da
trykket var sterkest og nøden allerstørst, var det, at freds
tanken og det altomfattende brorskaps ideal kom smertefødt,
men fuldbaaret til verden.
Leo Tolstoi lever selv i et vældig erobringsrike, hvis
ivrigste patrioter, panslavisterne, drømmer om en ny verdens
erobring. Et av de store hovedtræk i den oprindelige kri
stendom traadte saa uhyre levende frem for Tolstoi, ikke i
historisk fjernsyn, men som en aktuel og samtidig sandhets
aabenbaring, fordi han levde under delvis lignende vilkaar
som de første kristne; og desuten i et samfund, hvor tradi
tionen fra den gamle græske kirke endnu hadde holdt sig
levende, især gjennem bondefolkets fromme lægmænd og
pilgrimmer, hvorav Tolstoi hadde kjendt flere fra sin
barndom. Tolstoi blev saa uhyre sterkt grepet av bjerg
prækenens ord om ikke-motstand mot uret, og om at elske
sine fiender, fordi han og mange med ham hadde begyndt
at lide sjælelige kvaler under den russiske erobringsmoral.
Et stort fredelig arbeidende bondefolks inderste instinkt gjør
gjennem sin største digters mund oprør mot rovpolitikken og
griper tilbake til ur-kristendommen, som endnu ikke er
ganske utdød i Rusland. Den gamle græske og romerske
kristendom hadde jo i et par aarhundreder søkt at forbyde
de kristne at gjøre krigstjeneste. De skulde alene være
Kristi soldater, milites Chrisli, i den store aandskamp mot
mørkets fyrstendømmer og magter, saaledes som blandt
andre professor Harnack har vist os det i en fortrinlig lileu
bok, «Mililia Christi», fra 1905. Eorøvrig finder vi ogsaa
hos Seneca tanken om den aandelige krigstjeneste, i mot-
539
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
