Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: En av verdenshistoriens gaader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En av verdenshistoriens gaader.
Europas førende kulturfolk i deres kapløp om at dele jor
dens lande og natur-rigdomme.
Ur-kristendommen, likesom senere renæssansens puritan
isme, seiret ikke i al sin ensidighet. Tolstois lære vil tem
melig sikkert heller ikke seire i sin helhet. Men den kan
muligens bidrage, sammen med mange andre kræfter, som
virker i lignende retning, til at rette paa den moderne kul
turs faretruende skjævhet i veksten. Alt hvad der endnu
lever av egte og oprindelig kristendom brorskapets reli
gion vil bidrage til at omdanne den nu raadende samfunds
type, som den første kristendom bidrog til at undergrave
Romerstaten.
Det er jo nemlig ingenlunde sikkert, at den kultur-type,
som man kunde betegne som den milita r is t i s k-k om
mercielle type, er den høieste og mest holdbare sam
fundsordning. Ganske vist er det utænkelig, at vi godvillig
skulde vende tilbake til naturalhusholdning, som middel
alderens munker og vel ogsaa Tolstoi har ønsket det. Men
den nuværende form av penge-husholdning indeholder et
sterkt element av rov-kamp, som neppe kan ansees for at være
den høieste eller mest økonomiske form av menneskelig sam
hjælp. Den nuværende økonomiske kamp-ordning, som med
fører en av samfunds-formerne paatvungen op
ø vel se av de egoistiske drifter, er i væsentlige styk
ker den samme ordning som den, der hos oldtidens kultur
folk førte med sig en i længden voksende social rovdrift,
eller en daarlig husholdning med de høieste økonomiske
værdier, selve de menneskelige kræfter. De store samfunds
onder som pauperisme, forbrydelser og alle slags laster, har
vel sin rot i dypet av den nienneskelige natur; men de synes
at utfolde sig særlig kraftig i den nævnte samfunds-types
jordbund. De trives frodig sammen med en militær og
økonomisk kampordning, og den derav følgende klasse
forskjell. De likefrem blomstrer, samtidig med at denne
samfunds-type blomstrer.
Denne militær-kommercielle samfunds-type har, ialfald i
den form, hvori vi kjender den fra den historiske tid, ikke
bestaat i mere end nogen faa tiisen aar, en forholdsvis liten
del av menneskeslegtens livsløp. Det er neppe sandsynlig,
at det skulde være den endelige samfunds-ordning. Vi vet,
543
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
