Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: En av verdenshistoriens gaader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Collin.
epokegjørende betydning i andre henseender, stængte Shake
speares skueplads og bidrog væsentlig til at forvandle «det
glade England» til det alvorlige, forholdsvis tunglyndte og
ialfald paa hviledagen glædefattige England.
Enkelte mennesker vil maaske ha saare let for at ta sit
parti og simpelthen fordømme alle tiders kunst- og glæde
sky puritanere (likefra Platon til Tolstoi) som livsfiendtlige
asketer og dermed anse problemet for løst. Andre, som staar
paa den motsatte side, «pietisterne» nemlig, vil tvertom i det
store og hele gi puritanerne ret. Men begge disse partier
overhugger knuten uten at kunne løse den. Begge stænger
sig selv ute fra sympatien med nogen av menneskehetens
mægtigste genier og mest epokegjørende kulturbevægelser.
Den som simpelthen fordømmer den senere græske askese
og dens arvtager, den kristelige puritanisme, kan ikke være
med paa forstaaelsen av, hvorledes det i den antike kulturs
store avblomstring og høsttid lykkedes at faa avsat knopper
og frø til en ny stor kulturblomstring, nemlig den store
idealistiske verdensanskuelse, som baade hos araberne og,
delvis fra korstogtiden, hos de kristne gav samhold og mod
til at begynde paa en ny stor verdenserobring. Baade hos
araberne og hos de vesterlandske folk var det et theokratisk
livs-syn, som tok ledelsen i den nye kulturfremrykning. Hel
ler ikke kan den, som ret og slet bryter staven over al puri
tanisme og «askese», være med paa forstaaelsen av, hvorledes
den nyere tids folkefrihet især i England og Holland blev
grundlagt paa theokratisk grund, og hvorledes europæernes
mægtigste nybygd hinsides havet, Amerikas Forenede Stater,
blev grundlagt først og fremst av puritanere.
Hvis man ikke vil indsnævre sig i en ensidig anti-kirkelig
og anti-pnritansk ortodoksi (som i sin art er likesaa snæver som
den puritanske), da gaardetikke an at glemme, at en stor del
av de høiest dannede grækere, fra Platon til keiser Julian, gik
endnu videre i ensidig spiritualistisk og legemsfiendtlig askese
end apostelen Paulus og i det hele kristendommens grund
læggere; Paulus var, med al ensidighet, forbausende «menne-
OD > O ’
skelig», som Bjørnson har sagt. Det gaar ikke an at glemme,
at digter-tænkeren Platon, som mere end nogen anden
hellener bidrog til at bane veien for kristendommen, i selve
Athen, den græske kulturs hovedstad, «Hellas’s Hellas»,
546
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
