Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. J. Hambro: Den svenske storstreik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den svenske storstreik.
organisationen blit nødt til helt at gaa over til defensiven . . .
Nye former, nye linjer maa optrækkes for saa vidt
arbeiderne paa en effektiv maate skal være mæg
tige nok til at føre kamp mot arbeidsgivernes sta
dig mere brutalt fremtrædende fremgangsmaate.»
«I tiere tilfælde er det i stedet for seier blit rent nederlag
for arbeiderne.» «Vor svenske fagforeningsbevægelse
er nu paa grund av arbeidsgivernes raskt opvoksende kraf
tige organisation kommet i den stilling at vi befinder os saa
godt som fuldstændig lamslaat.» «Selvsagt er det at denne
svækkelse, om den fik fortsætte, blev rent ut ødelæggende
for arbeiderne og deres organisationer og derved vilde bi
drage til paany at bringe arbeiderklassen i samme stilling
som den ind lok den gang da organisationer blandt arbei
derne var helt ukjendte» o. s. v. o. s. v.
Av denne stemning vokset der frem en trang til for en
hvilkensomhelst pris at slaa ned arbeidsgivernes magt og
hævde arbeidernes gamle overtak. Den socialistiske presse,
hvis ledelse, som hos os, ikke paa langt nær er præget av
samme sindighed og kyndighed som landsorganisationens,
har i høi grad bidraget til at hidse gemytterne og har styrket
de brede skarers naive og urimelige vrede mot arbejdsgiver
organisationerne, som dog var et givet og likeartet motslag
mot fagforeningerne. Med ensidig forgudelse av solidariteten
paa den ene side har man i skrift og tale hidset mot soli
dariteten paa den anden side, og uten blik for den givne
økonomiske stilling har man brukt storstreiken som slagord
og systematisk plugget den ind i massernes bevissthed som
den nye form og den nye linje.
Rent logisk set synes forholdet at være det: at jo fastere
arbeidsgivernes organisationer blir og de vinder stadig i
fasthed desto mindre utsigt er der til at en streikebevægelse
kan lykkes, med mindre den har væsentlig støtte i den al
mindelige opinion. Den tyske streikestatistik f. eks. viser at
i de sidste 5 aar har færre og færre streiker været gjennem
ført med et heldigt resultat. I 1908 var det av 1347 streiker
kun 15,3 % som førte til det forønskede resultat for arbei
derne. I 32,4 % av de anførte tilfælde satte de streikende
enkelte krav igjennem. I de øvrige 52,3 % av det samlede
antal vandt arbeiderne intet. Samtidig var det av 177 lock-
551
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
