Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Af kirkepolitikens historie. Ole Irgens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Hjalmar Christensen.
«Hvad vilde vel baade Melanchton og Luther svare til
den fortolkning af konfessionens ord, at det selvfølgelig er
en sammenblanding af myndighederne, naar det kirkelige
samfunds myndigheder «afsætter og indsætter konger, afskaffer
øvrighedens love, ophæver lovmæssig lydighed eller foreskri
ver øvrigheden love for statens forfatning», men at det
ingen sammenblanding er, naar det borgerlige samfunds
myndigheder, saaledes som i Norge, ansætter og afsætter
bisper og præster, giver kirken love og gudstjenstlige anord
ninger, ilægger straf for overtrædelser af rent kirkelige be
stemmelser, paalægger tvungen bestemmelse, tvinger præster
at ægtevie fraskilte, negter dem at haandhæve kirketugten,
berøver menighederne enhver myndighed i sine økonomiske
anliggender, gjør menighed og kommune, kirke og stat til et,
og naar kongen som et udtryk herfor iklædes en øverste
biskops myndighed?! » («Ny 1. k.» 1877.)
Blandt de berettigede krav, «reformvennerne» stillede,
var indførelsen af det borgerlige ægteskab. For dette
havde Irgens allerede kjæmpet paa stortinget i 1869. I den
brochure, han udgav i Bergen 1870, «Om det borgerlige
ægteskab», følger han ogsaa i det væsentlige kirkekomiteens
indstilling, der «i eet og alt udtrykker min egen overbevis
ning». Brochuren er overlegent klar, logisk og i historisk
henseende udmerket orienterende. Udgangspunktet er det
forkastelige i statens krav til kirkens tjenere, at de skal vel
signe forbindelser, som deres lære erklærer for utilladelige.
Irgens hævder paa den ene side, at «enhver tvang fra statens
side ligeoverfor kirken eller dens tjenere vil i denne sag i
virkeligheden være en ligefrem krænkelse af religionsfrihedens
ukrænkelige grundsætning og i tidens løb med nødvendighed
føre enten til en opløsning eller til en splittelse af kirkesam
fundet, som turde blive lige skadelig for begge parter.» Paa
den anden side «maa det være klart, at det efter den prote
stantiske lære ikke alene er en ret, men ogsaa en pligt for
staten at ordne sin ægteskabslovgivning i overensstemmelse
med sit eget behov og efter de hensyn, som fra dens stand
punkt maa afgjørende, uanseet om den derved opnaar
overensstemmelse med kirkens lære.» Konklusionen er, at
«en overenskomst mellem stat og kirke paa dette omraade
Kiler som det af Ole Irgens engang er udtrykt:
568
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
