Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Af kirkepolitikens historie. Ole Irgens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af kirkepolitikens historie.
er en umulighed, og da følger deraf med uafviselig følgerig
tighed, at en løsning af den mellem stat og kirke her op
staaende strid kun da er mulig, naar enhver af dem for
bliver indenfor sine egne grændser og med fuld frihed gjen
nemfører sine egne grundsætninger. Denne løsning opnaaes,
som bekjendt, ved indførelsen af det saakaldte borgerlige
ægteskab, o: stiftelse af ægteskab med fuld retsgyldighed ved
erklæring af parternes samstemmige villie for en borgerlig
myndighed uden kirkelig ceremoni.» Irgens afviser bestemt
den paastand af visse teologer, at ægteskabet i sig selv er
et religiøst forhold. «Vistnok er ægteskabet ifølge den hellige
skrift en guddommelig indstiftelse og betragtes derfor af
kirken som en betydningsfuld og Gud velbehagelig stand,
men da dets indhold og vilkaar ligge begrundede i menne
skets egen natur, er det i sin dybeste grund et naturligt for
hold, som maa være den borgerlige lovgivning underkastet.
At give en aldeles tilfredsstillende bestemmelse eller defini
tion af ægteskabets begreb er ikke saa let, men ibrmeentlig
kommer man det rette saa temmelig nær, naar man bestem
mer ægteskabet som en livsvarig forbindelse mellem
mand og kvinde til gjensidig hjælp og slægtens for
pia n tel se.»
Ligesaa sund og forstandig som Irgens’ opfatning var af
ægteskabet og dets forhold til stat og kirke, lige saa beretti
get var «reformvennernes» krav om ophævelse af kon
firmati onstvangen. Det var den samme tankegang, der
gjorde sig gjældende: «Det er i sin gode orden, at vor kirke
forlanger, at de, som vil regnes for dens myndige medlem
mer og have adgang til alle dens goder og rettigheder, ved
en offentlig bekjendelse skal udtale sin tilslutning til kirken,
og derfor er det rigtigt og kristeligt, at konfirmationen er i
vort kirkesamfund opstillet som betingelse for adgang til den
hellige nadver. Men det er urigtigt og ukristeligt og beror
paa en miskjendelse af troens væsen, naar sagen er ordnet
saaledes som hos os, at man nemlig maa lade sig konfirmere,
maa aflægge en offentlig bekjendelse om at dele kirkens tro,
hvis man ikke vil lide skade i borgerlig eller verdslig hen
seende. Dette fremmer blot ligegyldighed eller hykleri.» 1
I det hele taget krævede de vestlandske «reformvenner»
lAf en redaktionel artikel i «Ny 1. k.» s% 77.
569
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
