Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Af kirkepolitikens historie. Ole Irgens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af kirkepolitikens historie.
skab, kunst og politik end mod kirkens indre tvistigheder.
Den uro og forbitrelse, som de europæiske strømninger, i
forbindelse med den skarpe politiske konflikt i vort land,
vakte inden kirkelige kredse, afspeilede sig skarpt paa for
handlingerne under stiftsmødet i Bergen senhøstes 1881.
Ogsaa her spillede Ole Irgens en fremtrædende rolle. Han
saa den demokratiske bevægelse i politiken, der nu havde
faaet en særlig aggressiv karakter, og den moderne «vantro»
som sammenhængende fænomener, og han slog dette uden
betænkelighed fast. Da bondebefolkningen paa Vestlandet
havde mere fremskredne meninger paa det politiske end paa
det religiøse omraade, passede det venstres presse meget daar
lig at se denne forbindelse fremhævet, og den mødte straks
til kamp.
Udgangspunktet for striden var et foredrag af res. kap.
Walnum om den moderne vantro (29/io 81). Han karakteri
serede denne som «materialisme»: «Gudstanken erklæres for
et foster af menneskets opskræmte fantasi. Istedetfor Gud
sættes mennesket, men ikke i kristendommens forstand. Dets
aand fornegtes. Det er alene den sanselige side ved menne
sket, dets natur (!), der blir det virkelige. Men det er kun
kristendommen, der kan give svar paa livets gaader.» «For
materialismen existerer ingen aand og derfor ingen frihed,
intet sædeligt ansvar.»
Irgens stillede sig i det væsentlige ved Walnums side.
Han udtalte endog bl. a., at «vantroen altid har været til
stede og maa være tilstede hos flertallet», ti «den er hjertets
vanart, kjødelighed og sanselige forvildelse». Han fandt des
uden anledning til som det heder i «Bergens tidende»
at gi sit politiske had luft ved at stemple «den lære om Hel
tallets ret, som først forkyndtes i kamrene, men nu fra alle
tage» som en ugudelig lære. Ogsaa senere kom han tilbage
til det politiske. «Bergens tidende», der straks tog til gjen
mæle, opholdt sig dels ved de angreb, der var rettet mod
«vantroen» eller «positivismen» (fortrinsvis af Walniiin og
Jak. Suerdrup), dels ved politiske udfald mod venstre (Irgens).
«Bergens tidende» angreb Irgens, navnlig fordi han havde
«stemplet det liberale partis program (læren om flertallets ret)
som afskyeligt og ugudeligt» og skildret «den af venstre hæv
dede folkevilje som en sum av nuller». Bladet gjør desuden
573
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
