Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Af kirkepolitikens historie. Ole Irgens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Hjalmar Christensen.
opmerksom paa de farlige konsekvenser af, at politik drages
ind paa [stiftsmøderne: «Har de herrer høirepolitikere be
tænkt, hvad følgerne vilde blive, dersom de liberale mænd i
forsamlingen vilde modtage deres udfordringer? Jo, sagen
vilde simpelthen blive den, at vi istedetfor kristelige stifts
møder vilde faa politiske stiftsmøder. Og ved disse vilde de
politisk interesserede snart faa overvægten over de kirkelig
interesserede. Vi tænker nok, at dette har staaet klart for
saa dygtige mænd som d’hrr. Irgens og Winsnæs (dirigenten).»
Irgens’ «politiske deklamationsnumer» burde efter bladets
mening været afvist. Saa meget merkeligere er det, at just
Irgens har blandet politiken ind, da han «jo selv er særlig
opmerksom paa faren ved at sammenblande kirkelige og bor
gerlige ting». Og de politiske ting er borgerlige.
Irgens forsvares af det nystiftede høireorgan «Bergens
aftenblad». Men det er et forsvar, han godt kunde und
været. Bladet dækker lidt over hans udfald, paastaar, at der
altid paa stiftsmøder har været drøftet politik, og fastholder
det berettigede i udtrykket «politiske nuller»: «Vi har aldrig
hidtildags formaaet at se, at grundloven har etableret den
almindelige stemmeret. Men da kjender ogsaa grund
loven nuller.» (!).
Med hensyn til det religiøse spørgsmaal svarede «Bergens
tidende» dels direkte, dels indirekte. Den havde først en
artikel om «klagerne over vor tids uro og gjæring», hvor den
anslaar en beroligende tone. Blandt de politiske begivenheder
i udlandet havde kanske især Alexander Ils mord virket
uhyggelig ogsaa hos os, hvor man i jevne, dannede kredse
var vant til at betragte ham som Buslands befrier, livegen
skabets ophæver. «Bergens tidende» skriver bl. a.:
«Det er en mærkelig gjæringsproces, som vi lever midt
oppe i, en proces, hvori dog de aandelige kræfter de gode
som de onde særlig gjør sig gjældende. Den videnskabe
lige kritik har kastet lys over menneskelivets skjulte kræfter
og henvist aarhundreders gamle forestilinger til fordommenes
omraade, og den almindelige oplysning har vakt følelsen af
menneskeværd og trangen til frihed og selvstyre i alle sam
fundets dybder samtidig med, at de praktiske opfindelser har
skjærpet konkurrancen, stimuleret nydelsessygen og misun
delsen og givet det overdaadige liv nye raffinements. Man
574
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
