Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christian Krohg: Sinding og Krøyer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christian Krohg.
For hver gang jeg var deroppe i øverste etage, der hvor
nu Tostrupgaarden ligger, saa jeg, at Sinding havde steget i
graderne med en paafaldende hurtighed. Fra Calame gik
han direkte over til akvarellerne og kopierte en original af
selve Gude.
Otte dage efter var han i den hellige oljefarve kopierie
en studie af Dahl i forbausende kort tid. Men da jeg saa pludselig
hørte, at han havde brudt med det hele, med departementet
og sin gode juridiske eksamen og for alvor «vilde blive maler»,
da kjendte min beundring ingen grænser. Om sommeren
reiste han paa en rigtig studiereise paa højfjeldet. Thi høi
fjeldet var netop blevet moderne. De andre reiste gjerne to
og to. Men Sinding reiste alene naturligvis og kom tilbage
med dobbelt saamange studier som de andre.
Han gjorde fremskridt med syvmilsstøvler, og da professor
Gude samme høst skulde udpege en af Ekersbergs elever, som
skulde have stipendium og komme ned til Karlsruhe, valgte
han uden betænkning Otto Sinding.
Snart kom der breve fra ham, og indholdet fortaltes med
undren fra den ene til den anden: Det var saa varmt, at han
sad og malte ude i februar. Man ante ikke dengang, at man
10 aar senere skulde have et friluftsakademi i selve Norge
midt i tykke vinteren.
Resultatet af hans februararbeider kom hjem til kunst
foreningen i Hoppes gaard i Kirkebakken. Der var en hel
folkevandring ned for at se billedet.
Jo ! Publikum syntes det var godt. For det lignede ikke
alene Gude, men ogsaa Ildemand. Der var to figurer paa
det. Maalestokken for al kunstkritik (hvis RT, CW S og 1)
dengang representertes af én mand, nemlig Jonas Rasch) var
jo: Hvor meget eller lidet lignede de Gude eller Tidemand,
eftersom de var landskabs- eller figurmalere.
Jeg havde selv den samme rettesnor dengang for min
bedømmelse. Jeg tilhørte publikum. De to malere var ogsaa
mine personlige idealer. Jeg beundrede billedet umaadeligt og
husker det tydeligt den dag idag.
Kunstforeningen kjøbte det øieblikkelig. En maaned
efter kom Sinding selv reisende fra Karlsruhe. Jeg husker
ham, da han midt i promenadetiden kjørte opover Carl
Johans gade, liden som han jo var, aldeles begravet mellem
598
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
