Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christian Krohg: Sinding og Krøyer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sinding og Krøyer.
sine kufferter, sin malerkasse, malerparaply og teltstaffeli.
Han blev kun et par dage i byen og reiste saa ned til kysten.
Høifjeldet havde allerede udspillet sin rolle. Nu var det havet,
skjærgaarden og de smaa kystbyer.
Gude havde nemlig studeret det aaret i forveien. Fra
Karlsruhe reiste Sinding til Miinchen, og dette blev senere
efter ham skik og brug for nordmændene i Karlsruhe.
Han opnaaede at blive «Pilotysehuler», elev af den den
gang berømte Piloty, der kun havde 12 saakaldte mester
elever, som var sigtet ud af et antal ansøgere paa 5 a (UK), og
hvis lykke igrunden hermed allerede var gjort.
Saaledes ogsaa Sindings. Men han nøiede sig ikke
med denne platform. Han hoppede kraftigt og behændigt
op paa mange andre og gjorde lykke paa dem alle.
I Miinchen har han altid bevaret et stort navn, skjønt
han saa ofte skiftede retning. Laa det kanske iet vist tea
tralsk træk i Sindings kunstneriske og personlige tempera
ment? Sinding tilhørte selv en oprindelig tysk familie.
Selv da han forlod den tyske kolorit efter først fra det
brune dusseldorfske at være gaaet over til det miinchener
sorte (der blev anseet for meget sundere) og kastede sig paa
hovedet ind i den franske friluftskolorit, hvor det hvide spil
lede hovedrollen, beholdt han sit Miinchener-publikum, der
bestod baade af det egentlige publikum og af kolleger.
Han vilde imidlertid ikke nøie sig med den større livs
kraft hos franskmændene. Det maatte kunne drives endnu
mere op. Han vilde forcere virkningen. Da brast den. Man
kjendte ham ikke igjen. Farven var ikke lysende. Den var
kun hvid. Og ganske kridtet.
Det blev en kort periode. Et af disse kridhvide billeder
blev refuseret til Antwerpen-udstillingen. Sinding studsede
først et øieblik over, at det kunde hænde ham. Saa smilte
han og sagde: «Jeg tror forresten Dere havde ret.» Han opgav
det hvide. Men han kom aldrig helt tilbage til mi’mchener
tonen igjen, hvilket var synd, for i den var han kolorist.
Han malte nogle billeder fra Nordland eller Finmarken,
dramatiske scener af lappernes liv, og reiste til Salonen med
dem. De gjorde stor opsigt, og Bjørnson, som boede der
nede, skrev hjem: Der maa gj øres plads for Sinding.
Han fører den største fantasi.
599
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
