Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Folkestyre — samstyre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkestyre samstyre.
saaledes en absolut majoritet baade for og imod religions
undervisningen.
Nu kan man vel indvende, at det var regjeringens feil
ikke at have affattet spørsmaalene saaledes, at vælgerne ikke
kunde forkludre besvarelsen. Det var det naturligvis ogsaa;
men hændelsen viser, hvor vanskeligt det i det hele taget er
at faa et klart svar fra folket selv paa et saa simpelt og
enkelt spørsmaal som dette. Og blir der tale om at fore
lægge hele lange lovforslag med mange indviklede paragrafer
for folket, da stiger selvfølgelig vanskelighederne i høi grad.
Hertil kommer yderligere, at man ikke kan vente nogen
sinde at bringe folket til en saadan politisk oplysning, at mere
end et mindretal af det vil kunne danne sig noget be
grundet skjøn over alle mulige lovforslags formaalstjenlighed.
Det vil bestandig være politikerne d. v. s. partiførerne,
som under andre former afgjør sagerne, og folket, den store
godmodige bjørn, brummer tilfreds, naar det skal danse
efter deres pibe, blot fordi det nu er «dresseret i frihed».
Vil vi studere, hvorledes referendum virker, behøver vi
imidlertid hverken at gaa til Amerika eller Australien, hvor
de politiske og sociale forhold i flere henseender er saa for
skjellige fra vore, at en analogi neppe vilde blive fuldt paa
lidelig. Men vi har i Schweiz et land, hvor folket styrer sig
selv ved hjælp af referendum og har giort det i aarhundreder.
En kort undersøgelse af dets virkninger i dette land vil være
saa meget mere belærende, som forholdene der og i Norge
ikke er væsentlig forskjellige.
Det vilde føre for vidt her at komme ind paa en be
skrivelse af de enkelte kantoners styremaade, saa meget
mere som den er forskjellig fra kanton til kanton. Men i
alle kantoner spiller referendum en mer eller mindre bety
delig rolle i statsstyreisen. Ja selv i kommunerne er det
ikke ukjendt. En nærmere indgaaelse herpaa er imidlertid
unødvendig, fordi vi i forbundsforfatningen gienfinder baade
referendum og initiativ.
Grundpillen i forbundsstaten er nationalraadet, der vælges
ved almindelig stemmeret og danner underhuset. Overhuset,
det saakaldte statsraad, bestaar af to medlemmer for hver
kanton, valgte i disse efter meget forskjellige regler. De to
609
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
