Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Folkestyre — samstyre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
/
Folkest3’re samstyre.
stoffer vil saaledes nøie angaa landarbeideren; men han er
ofte ikke istand til at se forbindelsen. Dette vil derimod
den politisk trænede rigsdagsmand langt bedre kunne gjøre.
Naar schweizerne ofte klager over omkostningerne ved
optagelsen af referendum, da vil jo disse som dr. Koht
ogsaa ser kunne omtrent ganske undgaaes ved at hen
lægge afstemningen til valgdagen. Derimod —vi mennesker
er jo aldrig saa gode som vi burde være kan det ikke
undgaaes, at der gaar politik ogsaa i referendum. Naar i
Schweiz regjeringen har gjort noget, som. folket er utilfreds
med, da sker det undertiden, at dette hevner sig ved at for
kaste et regjeringsforslag. I Bern blev saaledes for nogle
aar siden et forslag om fallit forkastet uden al grund. Man
undersøgte da sagen, og det viste sig, at lovens modstandere
bestod af smaa brændevinsbrændere, der var forbitrede over,
at regjeringen havde overtaget brændevinsmonopolet, samt
af bønder, som ikke hurtig nok havde faaet erstatning for
det tab, høstmanøvrerne havde tilføiet deres marker.
Paa den anden side er det ikke helt sjeldent at regje
ringen for at faa et upopulært forslag vedtaget kobler det
sammen med et dette ganske uvedkommende, men for folket
tiltalende forslag. Og endelig kan det hænde, at regjeringen
for at unddrage en lov fra referendum erklærer den for paa
trængende nødvendig, og saa er den sag endt.
Den alvorligste indvending mod referendum er dog vist
nok den, at det er umuligt at stille spørsmaalene til
folket saaledes, at dette virkelig kan udtale sig om forslagets
enkeltheder. Der er kun én udvei: at udarbeide forslaget
og saa lade vælgerne stemme for eller imod hele loven en
bloc. Der er foreslaaet mange midler til at bøde herpaa,
men de har alle været mer eller mindre illusoriske.
Men til trods for alt dette er schweizerne ingenlunde
utilfredse med sit referendum. Og negtes kan det heller
ikke, at den politiske maskine i Schweiz arbeider ganske
anderledes rolig og glat end i de rent parlamentariske lande.
Hvad enten det nu skyldes referendum eller den kjends
gjerning, at bønderne er eneraadende i landet og saaledes
ingen motstand møder, saa har der i Schweiz udviklet sig
en langt større stabilitet, end vi ellers møder. Baade i kan
tonalregieringerne og i forbundsraadet har der været mænd,
611
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
