Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - John Paulsen: Ved Memnonstøtterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 Betyder egentlig drikkepenge.
Ved Memnonstøtterne.
I vest laa de libyske bjerge, uregelmæssige i linjerne og
med en blaaviolet farvetone.
Nu og da stansedes vi af nogle fellahkvinder med vand
krukken paa hodet eller af smaabørn i fodside dragter (et
par at dem er dog nøgne og har kun et baand om læn
derne), der alle strækker de smaa sorte hænder imod os og
raaber «bakschish» 1. Dette tiggerraab forfulgte os som en
evig klagesang gennem hele Ægypten og virket ligesaa irri
terende paa vore nerver som moskitosværmen om natten.
Af mine drømme om Ægyptens fortid og gamle kultur
vaktes jeg paa en üblid maade ved at en ung kamel, der
var kommet bort fra hjorden og nu ikke vidste, hvor den
skulde gøre af sig, i sin forvirring angreb mit æsel, saa jeg
hadde møie med at holde balancen.
Da stien var saa snever vi red paa en skrænt ved en
sidearm af Nilen hadde føreren meget besvær med at faa
dyret jaget væk.
Landskabet forandret sig . . . Grønne, bølgende marker
kom tilsyne og i det fjerne saa vi nogle dunkelgrønne syko
morer og af alt dette grønne dukket pludselig op noget
mørkt, taarnlignende.
Det var de berømte Memnonstøtter, der i oldtiden reg
nedes blandt verdens syv underverker.
Hurtigt sprang vi af æslerne og nærmet os dem med en
andagt, som mange ikke føler i en kirke.
Ja, der sad de, gamle og gråa som sfinxer, ødelagte af
tiden og af erobrernes hænder, og skuet, som de i aar
tusender hadde gjort, udover den brede thebanske slette mod
den opgaaende sol.
Menneskeheden var gaaet fremad og tilbage, riger var op
staaet og gaaet under, persere og arabere, grækere og romere
hadde herjet landet, civilisationerne vekslende med de for
skellige dynastier men disse stenstøtter stod fremdeles
paa sin gamle plads og bragte solen hver morgen sin stille,
ordløse hymne.
Ja, hvad hadde de ikke oplevet, disse ærværdige gamle!
For mig var det ikke to døde stenstøtter, nei, det var som
om de levet og stod der og grublet over en gaade, sammen
lignende den tid, som svandt, med den nye og seende med-
623
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
