Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - John Paulsen: Ved Memnonstøtterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ved Memnonstøtterne.
Omsværmet af tiggere, æseldrivere og antikvitetshandlere,
der falbød mumiehoder, perlebaand og broderet linned, fun
det i sarkofagerne, vandret vi med vor Baedeker i haanden
rundt om støtterne, studerende dem i alle enkeltheder.
De var slemt medtagne af tiden og veirliget, og sand
stenen, som de var lavet af, hadde i tidernes løb faaet en
mørk farve. Ansigtet var helt ødelagt paa den ene af dem,
kronerne brudte, og mange revner fandtes i stenmassen.
Deres troner og fodstykker var bedækket med gamle
græske, halv ulæselige indskrifter i vers og paa prosa, der
fortalte om de reisendes begeistring og forbauselse over den
merkelige lyd.
En af indskrifterne stammet fra Neros tid, en anden fra
Hadrians. Denne siste er forfattet af hofdigterinden Balbilla,
som ledsaget keiser Hadrian og hans hustru Sabina paa deres
reise i det gamle Theben.
Memnonstøtten var forresten ikke elskværdig mod os.
Skønt vi hadde gjort den vor ærbødigste opvartning i den
anviste morgentime, forblev den taus. Vi var ikke saa heldig
som vor berømte landsmand Peer Gynt at faa høre den
synge, skønt vor fører, Mahomed, gorde hvad han kunde
for at rive den ud af dens stumhed.
Som et ekorn sprang han, trods den generende lange
kaftan, op ad kolossens side og banket paa dens skulder,
hode og mund, først med sin flade haand, siden med en
sten . . . Det lykkedes ham ogsaa paa denne maade at frem
bringe nogle lyd, som dog ikke hadde noget tilfælles med musik.
En ung nubier, hvis snehvide tænder straalte i det sorte
ansigt, nærmet sig mig med et kvindeligt mumiehode i
haanden, som han endelig vilde prakke ind paa mig. Han
vilde ha to engelske pund for det. Mindre kunde det ikke
være, for hodet hadde tilhørt en ægyptisk prinsesse og var
fundet i de gamle kongegrave ved Der el-Bahari.
Hodet lod til at være en sjeldenhed. Det var ganske
sort, ikke jordsort, men sort som ibenholt, gnldplettet her og
der, især paa de indtørrede kinder, rester af den guldmaske,
som engang hadde dækket ansigtet. En række gule tænder
var vel bevarede og bele haaret, der var snoet tæt sammen
bagtil, tykt og glansløst, af en egen gulbrun, støvet farve.
Derimod var næsen indslaaet.
625
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
