Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - John Paulsen: Ved Memnonstøtterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
John Paulsen: Ved Memnonstøtterne.
Alle senere stærke oplevelser i manddomsaarene, aandens
modning og tankens frigørelse, formaaede ikke at rykke dem
helt op; dertil sad de for fast i sjælens urgrund 1.
Kristendommens ethiske forsagelseskrav kom saaledes
Ibsen aldrig udover.
Han var altid «et stykke Moses paa bjerget Sinai med
lovens tavler i sin haand», som den svenske digter Ola
Hansson med rette siger om ham.
Med andre ord, for at forståa Ibsens digtning, maa man
ha’ lært som han selv at kende og elske bibelen, bøgernes
bog, især da evangelierne, hvis lys hemmelighedsfuldt falder
over den og forklarer mange dunkle punkter 2.
Ibsen fordybet sig jo altid i bibelen. Men det var ikke
mysterierne, som tiltrak ham, og dogmerne kunde ikke be
ståa for hans sunde fornuft. Nei, det var den høie sang om
kærlighed og renhed i evangelierne, som tryllet hans hjerte
og styrket hans pligtfølelse.
Ibsens digtning maa derfor sees i evangeliernes lys, i
deres opfatning af ondt og godt, af frihed og ansvar.
Jeg har al grund til at tro at Ibsen sagde med Goethe,
som han beundret saa meget:
«Mag die geistige kultur nun immer fortschreiten, mogen
die naturwissenschaften in immer breiterer ausdehnung und
tiefe wachsen, und der menschliche geist sich erweitern wie
er will, iiber die hoheit und sittliche kultur des christenthums,
wie es in den evangelien schimmert und leuchtet, wird er
nicht hinauskommen.»
1 Om Ibsens store ærbødighed for præster, har jeg fortalt i mine «Er
indringer».
a Hr. Halvdan Koht dvæler i sin udmærkede indledning til Ibsens efter
ladte skrifter ved den indflydelse, Darwins theorier hadde paa Ibsens dramaer
«Et dukkehjem» og «Gengangere». Men Ibsen kendte vistnok lidet til Darwin
som til den moderne videnskabelige literatur overhovedet. Til gengæld var
han saa meget mere fortrolig med den strenge gengældelseslære i det gamle
testamente, at fædrenes synder skal straffes paa børnene og denne bibelens
Nemesis kunde han ikke glemme.
John Paulsen.
630
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
