Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Paasche: Ibsen og nationalromantiken. Ibsens efterlatte skrifter - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fredrik Paasche,
Overalt smelter folkevisen inderlig sammen med den person
lige følelse. Riddere «med falk paa haand», jægerhornenes
klang, vaabenlekenes fest rykker ind i hans menneskers
drømme, og dog er de hans mennesker moderne men
nesker.
Man kan si, at «Fru Inger» (1854), og endnu mere «Olaf
Liljekrans» (1856), i tid ligger mistænkelig langt borte fra
Tysklandsreisen. Men vi har et dramatisk arbeide fra 1853
ogsaa, et arbeide, som det er overordentlig taknemmelig at
gaa ind paa i denne sammenhæng. Det er den nye redaktion
av dramaet «Kæmpehøjen», som var skrevet alt i 1850, men
som nu, efter hjemkomsten, blev tat frem igjen, omarbeidet
og i enhver henseende betydelig hævet (nu trykt i bind X av
Ibsens S. V.). Rigtignok bærer stykket et temmelig oehlen
sehlägersk præg. Men det kommer derav, at det ældre
«Kæmpehøjen» (av 1850) blev skrevet under sterk paavirkning
av Oehlensehläger og helt i hans manér. I virkeligheten gir
«Kæmpehøjen» av 1853 det bedste bevis paa veksten i Ibsens
kunstneriske evne efter Tysklandsreisen, fordi rettelserne til
den ældre version (av 1850) saa sterkt fremhæver, hvordan
den gamle uselvstændighet stod for fald, og det personlige var
i frembrudd i Ibsens dramatiske digtning. Derfor raaa
man meget beklage, at utgiverne av de efterlatte skrifter ikke
har fundet plads for det endnu utrykte «Kæmpehøjen» av
1850 (i Nationalteatrets eie). Det er virkelig skade, at man
har forsømt leiligheten til at lette en sammenligning, som
byr sig frem saa naturlig, og som kan gi gode bidrag til
forstaaelsen av Ibsens utvikling i disse første aar av hans
digterliv.
«Kæmpehøjen» behandler motsætningen mellem sydens
vekhet og nordens kraft, mellem kristendommens mildhet og
asatroens vildhet ganske som Oehlenschlägers «Væringerne
i Miklagaard» (1827). Og i «Kæmpehøjen» av 1850 er efter
ligningen næsten slavisk. Med egte oehlensehlägersk dekla
mation heter det, der forskjellen mellem syd og nord skal
skildres:
Mod Folkets Heltefærd paa Nordens Fjelde,
Saa vidt forskjelligt som det bløde Siv
Fra stærken (Iran, der trodser Stormens Vælde.
hvad er vel Sydens Liv
648
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
