Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Paasche: Ibsen og nationalromantiken. Ibsens efterlatte skrifter - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ibsen og nationalromantiken.
verden en høist prosaisk verden endogsaa digtningens
bakgrund. Men i begge stykker er der et elskende par, som
har en høiere sansning end de hverdagsmennesker, stykkerne
ellers fremstiller for os. I sankthansnattens feststund aaben
bares digtets verden for Ibsens jomfru Anne og hendes elskede.
Virkeligheten blir en fjern drøm, drømmen blir sikker virke
lighet for dem. Bjerget lukker sig op de ser poesiens
egne eventyrskikkelser lyslevende for sig. Paa samme vis
var det gaat Heibergs jomfru Anna og hendes elskede syv
soverdags-natten. Fra hverdagsmenneskenes kreds føres de
ind i sagnets bevægede liv og lever det med for en stakket
stund.
Ellers er ogsaa «Sancthansnatten» rikt paa welhavenske
toner. Sin største interesse har stykket faat giennem sin satire.
Gjennem den er det blit et rustkammer for mangt og meget
i Ibsens senere digtning. Flere av pilene i «Kjærlighedens
Komedie» er forarbeidet her. Og hvem kan læse følgende lille
«folkevise» uten at mindes Solvejgs sang i «Peer Gynt»:
Ung Erik skulde i Ledingsfærd :
«Og hør mig, Svanhvide, min mø!
Ud maa jeg i Verden at øve mit Sværd:
Jeg kommer igjen, naar jeg er dig værd
Du vente mig her under 0!»
«Og jeg skal vente i femten Aar
Og femten dage dertil!»
«Men hvis jeg til den Tid ei for dig staar,
Du svare Svanhvide, min hulde Maard,
Hvorlænge da vente du vil?»
«Da venter jeg atter i femten Aar
Og endda en liden Stund
Og kommer du ikke, saa bleges mit Haar
Da lægges jeg ned paa den sorten Baar
Og venter paa Gravens Bund.»
Man ser folkevisens store magt over Ibsen, endda før
Landstads samling var utkommet. Den kom i 1852—53. Og
i «Gildet paa Solhaug» og i «Olaf Liljekrans» vendte en række
af dens viser tilbake i festlig optog. Men at folkevisetonen
kunde overdrives og bli skjærende falsk av og til, derom vid
ner et av Ibsens efterlatte verker, som heter «Fjeldfuglen».
Det er begyndelsen til en operatekst, skrevet i 1859, egentlig
651
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
