Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anders Krogvig: Nye bøker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nye høker.
I vort yngste forfatterkuld er der ingen, der vækker de
forventninger som Sigrid Undset. « Den lykkelige alder»
den bok hun ifjor utga aabenbarte en iagttagelsesevne
saa rik og saa følsom, at den med ett slag stillet hende i første
række blandt hendes samtidige. Og der var en stolt og
inderlig opdagerglæde overfor virkeligheten i disse billeder
fra den moderne storbyungdoms liv.
I sin nye bok «Fortællingen om Viga-Ljot og Vigdis» har
hun gjort et forsøk paa at skildre sagatidens mennesker, og
hun har søkt at gjøre det ved at gaa ind i tidens egen kunst
form, hun har villet skrive en saga. Heri bunder svakheten
ved hendes arbeide. Der er nedlagt store kræfter i denne
bok, og den vidner baade om kundskaper og om begeistring
for opgaven, men denne hører til de uløselige. En forgangen
tids stil, dens kunstneriske uttrykssæt lar sig nu engang ikke
kalde tillive igjen. I bedste fald blir det etslags gjenganger*
liv, men som oftest bare død rekonstruktion efter de
bedste mønstre, kunststykker snarere end kunst. Og selv
pastichen kræver, om den skal ha nogen interesse, ganske
særlige evner. Naar det gjælder vor gamle literatur, vet jeg
hos os ikke mere end en, som sitter inde med dem, og det
er Ivar Mortensson. Heldigvis har han ikke indlatt sig paa
det, men har isteden brukt sin sjeldne kyndighet og sin høit
utviklede stilsans til at gi os den eneste tilfredsstillende gjen
digtning vi har av Eddakvadene.
I «Fortællingen om Viga-Ljot og Vigdis» er sagatonen
ganske veltruffet i indledningen og i de avsnit, der forbinder
skildringens store, lidenskabelige optrin, men disse sprænger
overalt den arkaiserende stil. Her er fremstillingen git i den
moderne virkelighetsskildrings form. Der findes i boken en
yttring, som uttrykker en følelse nøiagtig svarende til den, der
kommer tilorde etseds ien av sagaerne. Viga-Ljot har hjemme
paa Island ægtet en skjøn og storættet kvinde, og de lever
godt sammen, men han kan allikevel ikke glemme Vigdis, og
dette kaster skygge over deres samliv. «Det skjønner du nu
vel,» sier hans svigerfar Veterlide, «at slik en hustru, som
du har faat, fandt du ikke, om du for over al jorden.» «Det
er sandt,» svarer Ljot, «men jeg elsker mere den svarte
Hækken, hun hadde mellem brysterne, end al Leiknys fager
het. Mere elsket jeg hende, da hun hugg kniven efter min
663
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
