- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
4

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. E. Sars: Om maalstriden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.1. E. Sars.
Jeg har ment og jeg røener framdeles, at der herved er
forelagt det norske folk en særskilt opgave paa det sproghge
omraade, som ikke kan afvises. Maalstrævet har sin histo
riske og nationale berettigelse. Det tjener til intet at be
kiæmpe det som en blot og bar uorden eller et unødigt
spektakel Det er en bevægelse, som ikke helt kan afbrydes
eller standses, men som det gjælder at lede og begrænse, saa
den mest muligt blir en frugtbargjørende istedettor en øde
læggende strøm. Det vilde jo være det bedste, om vi kunde
betragte det skriftsprog, hvori saamange af vore bedste mænd
har nedlagt sit aandsindhold og hvori det norske folks kul
turelle fremgang gjennem saa lange tider har havt sit organ,
helt og uden reservation som vört eget, om vi kunde
elske det som andre folk elsker sine literatursprog, og om
vi kunde indskrænke os til at arbeide paa at gjøre det saa
rigt og smidigt som muligt. Men vi kan ikke. Vi kan ikke
løbe fra vor historie; vi faar finde os i at undgjælde for fæ
drenes synder og forsømmelser, som vi tar i arv deres store
og gode gjerninger. Enhver livskraftig og levedygtig national
organisme vil naturlig reagere mod ethvert brud i sammen
hængen som er tilføiet den udenfra, og søge at udfylde den
kløft som er opstaaet derved, søge at assimilere ethvert
fremmed element, som er trængt ind, saa det ikke længer
kan føles eller opfattes som fremmed. Det løsen, hvorom
de stridende partier i den nationale gjennembrudstid i 30-
aarene «danomanerne» og «norskhedsmændene», - trods
alle differentser, var enig: «Hvad Norge var, det skal han
enoang vorde, paa land, paa bølge og i folkerang» - var
altsaa ikke bare yttring af en romantisk miskjendelse at den
fremadskridende kulturudviklings vilkaar. Det maatte virkehg
bli en stor og væsentlig opgave for det nye Norge at knytte
de sterkest mulige baand med det gamle, om hvis hcrhghed
man havde overdrevne, men ikke urigtige forestilhnger, saa
vi kunde opfatte denne herlighed helt ud som vort eie.
Mellem kultur og nationalitet er der en sammenhæng,
saa de gjensidig betinger hinanden, men ogsaa en modsæt
ning saa hensynet til den ene stundom træder iveien for
hensvnet til den anden eller saa at der maa bringes otre
fra den ene eller den anden side. Et folks kultur maa være
national for at bli rigtig frugtbærende og skabende. Men
4

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free