- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
9

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. E. Sars: Om maalstriden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Om mnalstriden.
som man tror at jtjene. Den nationale organisme vil saa
sandt den er levedygtig, slaa sig vrang, nåar man, af orahu
for dens selvstændighed eller af frygt for at den skal ligge
under i kampen for tilværelsen, stænger af for de kilder,
hvoraf den skal næres, eller byr den en utilstrækkelig eller
ufordøielig kost. Det er urimeligt at forlange i norskhedens
navn at man skal paadrage sig kardialgi ved at spise speke
flesk og rømmegraut.
Det er almindelig bekjendt og erkjendt, at det Ivar
Aase n’ske normalmaal blev sterkt præget af den reaktionær
romantiske aandsretning, hvorefter nationaliteten opfattes som
et fra fædrene arvet liggendefæ og hvorefter alt gammelt op
fattes som godt og alt godt som gammelt, idet han oplog
en række døde eller døende ord og former eller former,
som kim var bevaret i enkelte af de mest antike af bygde
dialekterne. Det har af alle sagkyndige været erkjendt for
at være en i filologisk henseende ypperlig udført konstruk
tion, og det har udentvil havt og har sin store betydning
som et samlingstegn, afmærkende grænsen for den sproglige
udvikling til den ene side, ligeoverfor det herskende skrift
sprog, som afmærker grænsen til den anden side. Men der
var altsaa fra først af den fare derved, at man i sin begei
string for dette jhelstøbte, velklingende, ægte norske «lamls
maal» skulde komme til at opfatte det som den endelige
løsning af den opgave, som har været og er forelagt norsk
nationalitet paa det sproglige omraade, hvilket vilde være at
foregribe udviklingen og virke til at standse eller forkrøble
det levende liv ved at binde det til mere eller mindre døde,
forstenede former. Det er, saavidt jeg forstaar, saalangt fra
at denne fare er bleven undgaaet, at den tvertom synes at
bli mere og mere overhængende. «Landsmaalet» har sine
strengt-orthodoksc tilhængere, som vedblir, endog med sti
gende styrke, at stille det op som norsk ligeoverfor «rigs
maalet» som dansk, det ene skriftsprog mod det andet,
det ene papirmaal mod det andet i uforanderlig modsætning,’
som om det var til dem alene nationens aandsudvikling
var knyttet, mens de ser mest mulig bort fra de talte
sprog, - - bymaal og bygdemaal —, som danner nogenledes
jevne overgange, saa det er umuligt at drage en bestemt
9

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free