Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. E. Sars: Om maalstriden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. E. Sars.
grænse, hvor dansken ender og norsken begynder. Paa
denne maade kan det lykkes at hævde det sproglige spørs
maal hos os som et enten—eller, med ndsigt til en endelig
kamp paa liv og død, - - en ndsigt, som maa synes forfær
delig for alle rimelige mennesker, men hvori landsmaals
fanatikerne behager sig.
Rigsmaals-konservatismen er i den senere tid øiensynlig
bleven mere og mere medgjørlig, mere og mere villig til at
lempe sig efter talesproget i byerne, som idetringeste for en
del er norsk og blir det mere og mere, mens landsmaals
konservatismen vedblir at holde strengt fast paa den engaiig
givne mønsterform og at lægge en overvættes stor vægt paa
den sproglige «korrekthed». Følgen heraf maa jo bh, at
rigsmaalet fremfor landsmaalet mere og mere faar livets og
ndviklingens magt og ret paa sin side. Landsmaalet blir
fremfor rigsmaalet et papirmaal. Hvad der skrives i dette
maal faar fremfor rigsmaalsliteraturen en «literær», konven
tionel, upersonlig karakter; det vedblir at være, hvad det for
en stor del har været og er : – et slags latinskrivning. Paa
denne maade arbeides der hen til, at den endelige løsnmg
af det sproglige problem kommer til at bli lagt nærmere
rigsmaalet end landsmaalet, - - hvilket jo fra nationalt syns
punkt ikke kan ansees som ønskeligt.
Vinje pleiede at sige om det Aasen/ske landsmaal, at
det er en «generalnævner» for samtlige norske bygdemaal.
Endog om det virkelig med fuld ret havde kunnet kaldes
saa, vilde det, som i det foregaaende er fremhævet, i hensyn
paa farerne og betænkelighederne ved at slaa det fast som
det fremtidige norske skriftsprog ha havt sin fulde gyldighed.
Men hertil kommer endnu, at det Aasen’ske landsmaal
ikke er nogen fyldestgjørende generalnævner for samtlige
norske bygdemaal. Det er altfor meget særskilt vestlandsk
til det. Det lar ikke østlandsmaalene komme til sin ret, gir
dem ikke den plads, som de maa kunne kræve. Det har
mere og mere vist sig, at Østlandet ikke vil eller kan bøie
sig for denne generalnævner. Landsmaals-agitationen med
dens exklusivitet og dens paagaaende tendentser truer altsaa
med at stille op mod hinanden ikke bare by og land, men
tillige den ene del af landet mod den anden. Med andre
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
