Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. E. Sars: Om maalstriden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. E. Sars.
Mt valg mellem de to skriftsprog i skolerne, saa at enhver
faar bruge det af dem, som ligger hans talesprog eller mors
maal nærmest. Men, nåar det blir paalagt skoleungdommen
at tilegne sig begge sprog, saa den kan udtrykke sig i begge
som sit morsmaal, gaar man udover hvad der kan kræves i
den frie konkurrentses og den retslige ligestillings navn. Det
er et udslag af den sekteriske maalstræverfanatisme, som
fordrer, for at ha det godt seiv, at de, som ikke hører til
menigheden, faar det ondt.
Ved den af loven (24de mai 1907) paabudte stilprøve i
begge sprog lægges der en stor byrde paa den opvoksende
ungdom, til afgjort skade for landets kulturelle fremgang.
Det maa føles inden store dele af folket som et tryk og en
tvang. Og landsmaalssagen kan ingen fordel ha deraf. Det
maa tvertom virke til at fjerne fra den kredse, som forud
betragtede den med velvilje, og reise mod den nationalfølelsen,
som skulde være dens egentlig drivende kraft.
I «Morgenbladet» var fornylig indtaget med redaktionelt
udstyr et stykke af et provinsblad, hvor det kaldes «en
haabløs tanke, at vi skal magte at føre vor sproglige udvik
ling ad to parallele veie». «Det maa engang endeligen af
gjøres, om vor gamle sprogkultur skal brydes op for at give
plads for en ny eller om fornorskningsarbeidet skal foregaa
paa det givne rigsmaalsgrundlag. Det gjælder derfor, at vi
ruster os til den afgjørende styrkeprøve.» «Der
er kun en eneste udvei af det stadigt tiltagende sproglige
uføre Denne udvei gaar gjennem en folkeafstemning, som
uden tvil engang vil blive en historisk nødvendighed.»
Hvad der her kaldes en «haabløs tanke», er, saavidtjeg
forstaar, veien, som vi maa gaa for at slippe ud af «det
sproglige uføre». Den vil vistnok falde langsom og besværlig.
Men det faar ikke hjælpe. At søge at slippe fra den eller
korte af paa den ved en «afgjørende styrkeprøve», et stort
slag engang for alle, – det er just en «haabløs tanke». Det
sproglige spørsmaal er en knude, som maa løses med lempe.
Ved at slide i den virker man bare til at stramme den, enten
det saa sker fra den ene eller fra den anden kant.
Man faar haabe, at det ikke blir til alvor med folke
afstemningen, som bare vil tjene til at øge bitterheden hos
12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
