- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
15

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Hagerup: Grundlaget for partidannelser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Grundlaget for partidannelser.
dybe dette vanskelige emne, og de verdenskloge vil sagtens
linde lidet nyt i, hvad jeg siger. Men mine unge tilhørere
vil det kanske byde et og andet til forklaring af, at vi saa
ofte misbilliger partidannelser, og at vi dog ikke kan leve
uden dem.
Skal vi komme til klarhed med hensyn til det forelig
gende problem, gjælder det først og fremst at holde ud fra
hverandre de momenter, som kan bestemme enkeltmand til
at slutte sig til dette eller hint af de bestaaende partier, og
dem, som bestemmer selve partidannelsen. De første er af
rent individuel natur og kan være ligesaa mangeartede som
overhovedet motiverne til menneskelige handlinger: opofrende
troskab mod et dynasti eller en fører, smudsig beregning
(gribbene, som tiltrækkes af byttet paa seirens, eller rot
terne, som forlader det synkende skib paa nederlagets dag).
Det kan være træg vedhængen ved visse partitraditioner eller
økonomisk eller social afhængighed. Det kan være ærgjer
righed, som tidt hos førere, der benytter et bestemt parti for
at naa frem til magtens tinde.
De momenter, som skal kunne danne grundlaget for en
sand partidannelse, maa være saadanne, som egner sig til at
virke paa en ensartet maade paa en større kreds. De aar
sager, som her gjør sig gjældende, kan dels være af mere
overfladisk og tilfældig, derfor mere forbigaaende, dels af
varig art.
Den første klasse opviser en broget mangfoldighed af
partigrupperingsaarsager, som historisk har gjort sig gjæl
dende dels isoleret dels i mere eller mindre nær tilknytning
til de varige partigrundlag: prætendentstridigheder (den
norske middelalders borgerkrige, kampene mellem den røde
og den hvide rose i England, modsætningerne mellem bona
partister, legitimister og orleanister i Frankrige, mellem karl
ister og regjeringspartiet i Spanien og mellem rivaliserende
præsidentkandidater i de sydamerikanske republiker) uden
rigspolitik (i den svenske frihedstid beroede f. ex. modsæt
ningen mellem hatter og huer for en væsentlig del paa, at
det ene parti søgte støtte hos Frankrige, det andet hos Rus
land, i Balkanstaterne har tildels spørgsmaalet om tilknyt
ning til Rusland eller Østerrige været partigrupperingsaarsag,
og i Norges nyere historie har uninonsspørgsmaalet havt
15

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free